Politisk ukorrekt information om Danmark

Officielle oplysninger om Danmark er politisk korrekte. Det vil sige de er kun sande, når vi ser dem gennem de politisk korrekte briller. Sandhed mener vi bl.a. er det modsatte af løgn. Derfor er vi politisk ukorrekte.

fredag, marts 31, 2006

Farvel til ideologierne - ellers sammenbrud

Farvel til ideologierne – ellers sammenbrud
[isme + isme = isme] og [3*isme – isme = isme]


Startende med :
http://nytdanmark.blogspot.com/2006/03/fra-ideologi-til-realisme.html

Indvandringen til Vesteuropa bygger langt hen ad vejen på ideologier, bl.a. den ideologi eller verdensanskuelse: at ved at flytte de mange fattige og undertrykte i Tredjeverdenen til Vesten, så løses problemerne på verdensplan. At talstørrelserne og børnefødslerne beretter noget ganske andet, trænger ikke ind hos en ideolog, simpelthen fordi det er realisme. Mange virksomheder var også stærkt interesserede i at få billigere arbejdskraft ind for at trykke lønningerne, der gennemtvunget af stærke fagforeninger og inflations- og skattehungrende politikere til et mere tåleligt niveau. Denne virksomhedsinteresse var nu ingen ideologi, selvom den liberalistiske tankegang, vel snarere har været skyld i meget i en anden sektor.

Det viste sig imidlertid, at fortrinsvis indvandrere uden de fornødne kvalifikationer tog turen til Vesteuropa fra Sydasien og Afrika. Javel, nogle klarede sig, men de fleste kom ind og trak ekstra på velfærden. Velfærdskommissionen har i maj-rapporten fra 2005 vist, at indvandrerne trækker tre gange mere på den offentlige sektor i forhold til deres andel end danskerne [Velfærdskommissionen refereret i Børsen den 1. december 2005]. At aldersfordeling og andet spiller ind er uden den store relevans for problemstillingen. Det er påvist også af det offentlige selv i Danmark, at meget af det, som man forventede sig af projektet bestemt ikke er blevet indfriet, refereret på : http://www.lilliput-information.com/seks.html

Indvandrere hæver 40 pct. af bistandshjælpen, hævdede den tidligere socialministeren Henriette Kjær. 1. maj 2005 citeres på http://www.filtrat.dk/ Århus Kommune: - ”58 % af indvandrere på bistandshjælp m. m. er uegnede til arbejde - politikere er rystede”.

Den liberale fløj kan ikke afvise, at forestillingen om arbejdskraftens frie bevægelighed, der vel først så dagens lys i EF/EU-regi, var et ideologisk fejlskud, der må rettes op efter, hvis det kan lade sig gøre. Det var nemt at nå til enighed om med de øvrige ideologiske medlemmer af familien. Internationalen havde altid sunget sangen om, at folk kunne slå sig ned, hvor de ville, for så ville vi få Jerico-basunerne at høre.

Men som altid, fejl i de ideologiske hjemmeopgaver. Efter østblokkens sammenbrud burde det være tydeligt for enhver, hvad ideologi – enhver ideologi fører til - vi havde glemt dumhedens og ondskabens grænseløshed. Men nej, "nu blev de mange sagsbehandlere sandelig beskæftiget og en hel såkaldt flygtningeindustri skød op". "Og det gav skattebetalinger til dem, der havde opfundet velfærdssystemet og bevogtede dets fortsat ubekymrede virke".
I perioden 1960-2001: At betale i skat: Dobbelt så meget plus 63,7 pct. af produktionsforøgelsen i perioden, samtidig med at statsgælden voksede 9,7 gange i faste priser [dokumentation: http://www.lilliput-information.com/velg.html ]

På trods af dette faktum lød sangen, at indvandringen altså skabte beskæftigelse, og det var, hvad der var brug for. Sidst er sangen ændret til, at vi mangler arbejdskraften – derfor må vi nu have nogle flere, mange gange flere. Skulle det så være velkvalificerede denne gang, er spørgsmålet: Hvor skulle de komme fra?? Det var ikke beskæftigelse for enhver pris, der var brug for.

Det var igen eksportindtægter til at betale vort meget dyre velfærdssystem med. Det var hvad vi manglede.

Allerede fra 1968 var der hvert år et fødselsunderskud blandt danskerne. Og det går jo ikke i længden, når vi har et system, hvis betalinger er indrettet sådan, at de cirka skulle udlignes mellem borgerne over levetiden. Nu kommer den store ældreandel som følge af fødselsunderskuddet, og den kommer samtidig med, at arbejdsstyrken – andelen i de arbejdsdygtige aldre, der tilbyder deres arbejdskraft - falder. Oveni har vi globaliserings-spørgsmålet, der er rent faktisk er blevet gjort til en større hurdel af netop disse mange ideologiske fejltrin.

Vi er ikke fortabte, men det uhyre vanskeligt og ikke mindst kræver det politisk mod af politikerne. Det sidste vil muligvis være det, som det kommer til at skorte på.
....
Omlægninger der virker
Uddannelse
Realisme-tænkning

Joern E. Vig, cand oecon.


"if your heart is filled use your brain"

Propagandaen minder om totalitære regimers

Information om Danmark


Propagandaen minder om totalitære regimers

Du kan læse følgende skævert på DR-tekstv den 20. Marts 2006:

”Der fødes for få tyskere
Tyske politikere er alarmeret. Nye tal viser at tyske kvinder færrest børn i verden.
I følge en demografisk rapport fødte de tyske kvinder kun 680.000 sidste år. Det er det laveste tal antal fødsler i Tyskland siden statistikken blev indført i 1946. For at holde befolkningstallet oppe på de nuværende 83 mill. burde kvinderne i gennemsnit føde lidt over to børn.
I dag er fødselskvotienten 1,36”

Når man kender sandheden, kunne man, hvis ikke nyheden var lavet på DR-tekstv, få den tanke, at den måske var blevet til lidt før 1946 i Tyskland. Der laves ikke offentligt tilgængelige, etnisk opdelte fødselstal i Europa, selvom vi kunne ønske os det. Sådanne opgørelser offentliggøres i alt fald ikke, så stambefolkningerne uden videre kan få sandheden oplyst uden alt for mange mellemregninger.

Fødselskvotienten 1,36 er den samlede fødselskvotient for samtlige kvinder i Tyskland, og den dokumenteres uden videre som sådan af Eurostat:
http://epp.eurostat.cec.eu.int/cache/ITY_OFFPUB/KS-AF-05-001/EN/KS-AF-05-001-EN.PDF side 16.
Du kan også prøve hos CIA, der har nogle estimerede tal for 2005: http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/uk.html

Så kan man gå til Konservativ Ungdom i Danmark – mest for morskaben. Her refereres til den tyske Frauenunion. Der læser vi nemlig om en langt lavere fertilitet blandt tyske kvinder, uden at dette har givet anledning til særlig alarmering:
http://tyskland.konservativungdom.dk/artikler/artikler/die-frauen-union/

Her berettes om 1,2 barn pr. tysk kvinde. Jamen, hvad skal man så stole på?

Den samlede fødselskvotient kan pr. logik udregnes som et vejet gennemsnit af f.eks. fødselskvotienten blandt de fremmede kvinder og fødselskvotienten blandt vesterlandske kvinder med de to gruppers procentandele af befolkningen som vægte:

x: fremmedandelen blandt de fødende.
1-x: resten, eller andelen af vesterlandske blandt de fødende.

Sættes fertiliteten blandt de fremmede til 3,0 eller 3,5 – sådanne oplysninger tilflyder heller ikke offentligheden, og fremmedandelen blandt de fødende til 15 pct. - kan den tyske fertilitet (Ft) findes af følgende:

3,0*0,15 + (1-0,15)*Ft = 1,36 der implicerer Ft = 1,07
eller
3,5*0,15 + (1-0,15)*Ft = 1,36, der implicerer Ft = 0,98

Jo vist, det var galt med fertiliteten blandt tyske kvinder, blandt de spanske, og de italienske, og de græske kvinder er det i øvrigt værre fat med samt blandt alle andre etnisk europæiske kvinder. Det var bare meget værre, end de turde oplyse, hvilket naturligvis betyder ”Der Untergang” langt tidligere - cirka dobbelt så hurtigt.

Dertil kommer at når vi om et par år forventeligt hører fra de officielle kanaler, at nu går det sandelig bedre med fertiliteten blandt de tyske kvinder, så lyves der formentlig igen. Da er fertiliteten steget samlet, men udelukkende p.g.a. indvandringen af fremmede, der selvfølgelig trækker gennemsnits- fertiliteten op.

Når det i den skæve nyhed fra DR-Teksttv oplyses, at fertiliteten blandt tyske kvinder ikke har været lavere siden 1946, så er det berettiget at hævde: Såfremt der også her i stedet henvises til den samlede fertilitet, så er det løgn, i og med indvandringen netop øger fertiliteten i Tyskland fra en lavere etnisk tysk fertilitet, og såfremt der refereres som det skrives til tyske kvinder, kan man berettiget spørge: Hvordan kan man vide det, når fertiliteten ikke opgøres etnisk opdelt? Her kan det så være ”offentliggøres” der skal tage pladsen for ordet ”opgøres”. Logisk er der ikke andre muligheder.

Tyske fødte kvinder fødte kun 680.000 børn i 2005, måske fødte de kun 578.000, når vi tolker formuleringer korrekt, som det fremgår af denne gennemgang. Det reelle fødselstal blandt tyskerne skulle i stedet have været cirka dobbelt så stort, 1.056.000. At øge indvandringen for at kompensere for dette antal manglende fødsler, fører pr. automatik til at tyskerne bliver i mindretal dobbelt så hutigt, . Denne skal det være kvalificerede immigranter; vi kan bare ikke får oplyst hvor de vil finde dem. Den øgede indvandring øger tilmed i mange år udgifterne ekstra i den sektor, hvis udgifter i forvejen er for store til at erhvervslivet kan overleve i landet. De samme kræfter er på spil overalt i de ledende kredse i Europa.De ledende kredse i Europa ønsker muligvis andre undersåtter til erstatning for de europæiske folkeslag.

20. marts 2006
Ebbe Vig, cand. oecon.



"if your heart is filled use your brain"

Fra ideologi til realisme

Information om Danmark

Fra Ideologi til Realisme – for landets skyld

Velfærd og globalisering er nært koblede problemstillinger. Et helhedssyn på de to dele i den danske virkelighed er forudsætningen for at nogen af dem løses.

I Danmark er velfærd næsten fuldstændig skattefinansierede overførsler og offentlige tjenesteydelser. I andre europæiske nationer er forsikringsprincippet langt mere dominerende. Globalisering er et nyt smart ord for den internationale konkurrence. Selv hvor forsikringsprincippet er bærende for udviklingen, er der svære overvejelser om, hvad der kan gøres for at sikre skansen på hjemme-fronten

Problemet er, som skiftende danske regeringer har skruet det samfundet sammen over en 40 års periode, valgt at udvikle det, eller valgt at afvikle, så er landet derved kommet i den situation, at vi rammer mod mestendels naturlige stopklodser for finansieringen af velfærden om ganske få år. Skatternes højde og statsgælden stopper. Det drejer sig ikke om bare at få øget den andel, der deltager på arbejdsmarkedet, så skatterne kan hæves yderligere; der er stærke interesser knyttet til at få os til at tro det. Det drejer om at gøre det attraktivt at etablere nye virksomheder og udvide den del de bestående, der egner sig til udviklingen.

Velfærden kan ikke finansieres, hvis landet skal fortsætte med at eksportere sig til de indtægter, hvoraf velfærden skal betales. Og det er den eneste vej, uanset hvad man måtte have lært af eller misbrugt af John Maynard Keynes’ lærdom. Der er nogle valgmuligheder for tilpasning, men ikke mange, og det haster. Der skal simpelthen skaffes eksportindtægter. Og samtidig skal det samlede forbrug reduceres. Simpelthen fordi der rent faktisk er for lidt kapital investeret i produktionssektoren. Det er blevet fordelagtigt at placere kapitalen uden for produktionen i Danmark eller i udlandet, og så placeres den der.

Globaliseringen består i landene uden for Vesteuropa faktisk er blevet mere i stand til at overtage mange af de produktioner, som tidligere havde kronede dage her. Uden for Vesteuropa og USA har man ikke et fuldt udviklet industrisamfund, og tilmed beriget eller belastet af et velfærdssystem. Det er sket siden cirka 1980, hvor udflytningerne allerede begyndte fra USA. Virksomhederne flager ud, etablerer nye virksomheder i områder i Østeuropa og Asien, hvor omkostningsniveauet er lavere end her, eller udlandet igangsætter virksomheder, der efterhånden nemt vil udkonkurrere det mest løntunge i Vesten.

Denne virkelighed må de respektive regeringer i Europa forsøge at tilpasse sig, selvom det måske betragtes som et voldsomt afbigt fra mindst ét mere eller mindre ideologisk projekt, når det kommer til velfærden og måske også EU. Der kan ikke kæmpes imod globaliseringen med andet end blok- og toldpolitik, der kun udsætter smerten for en tid eller ender op i styreformer langt fra demokratiet. EU er et sådant forsøg på at dæmme op for konkurrencen udadtil.

Så er der de ideologisk meget bevidste. De mener de bekæmper globaliseringen, som de desværre har misforstået og mener, at regeringerne i de rige lande har sat i gang. Alt mens Verdens økonomiske top mødes indenfor, så er der gang i den uden for med demonstrationer. At deltagerne i topmødet forsøger at finde beskyttelse mod de værste virkninger af globaliseringen, der netop gavner u-landene og de mindre udviklede lande, som de kan kaldes, det kan gadens demonstranter ikke begribe - og der stærke ideologiske kræfter knyttet til at bevare illusionen herom. Vi kan også sige disse lande er ikke nået så langt på afviklingskursen som vore vestlige lande.

Faktum er imidlertid at pendulslaget fører udviklingen til de lande, der efter egne sigtepunkter har behov for udvikling, og væk fra Vesten, der har udviklet sig mod sin egen afvikling, hvis ikke der ske store forandringer i Vesten måde at agere på.

Enhver ideologi skader her. Gennemgangen fortsættes snarest.

Joern. E. Vig, cand oecon.

"if your heart is filled use your brain"

Troen på verdens narrehatte

Information om Danmark

GLOBALISERING - og troen på verdens narrehatte
Glyngøre overvejer at flytte noget af sin produktion til Polen

"Nu vil vi bekæmpe globaliseringen" eller lignende udtryk, hører vi ofte. Disse udtryk er virkelig tegn på dyb uvidenhed. Globalisering betyder intet andet end international konkurrence. Den gammeldags protektionisme via importafgifter, andre restriktioner, herunder forbud og eventuelt hjemmemarkedstilskud til for dyr produktion har været brugt og vil fortsat blive brugt ganske meget af EU og enkelte andre lande, der mener at kunne klare sig hermed, selvom de så begrænser samhandelen, og samtidig smadrer velfærdsstaterne bygget på overbudspolitik. EU påregner også at kunne flyde i Arabiens olie ("og derved gå på vandet"): http://www.lilliput-information.com/revalu.html , typisk fordi USA gjorde det i en periode i fortiden via den såkaldte petrodollar.

Da kapitalen trækkes over i privat regi uden for produktionen via spekulationen i bl.a. aktiepapir og private ejendomme, fiske- og mælkekvoter og også forlader EU, der systematisk har tilskyndet denne papirmølle yderligere og også sendt ejendomspriserne på himmelflugt, så bliver der i løbet kort tid blive trukket i bremserne. Så må renten hæves for at beskytte mod inflationen, men højere renter fører til at endnu mere produktion må finde nye domiciler eller ophøre.Det kan eventuelt føre til stilstand, hvis fejlbehandlingen fortsætter.

Med Euroen taber de nationale regeringer deres styringsinstrumenter (vekselkurs, rente, betalingsmiddelmængde og fleksibelt budget) til sikring af pengeværdierne, og reguleringer af arbejdsmarkedet og de sociale- og økologiske standarder, som de selv samme politikere har indført. Struktur- og konkurrenceforskelle vil uden statslig affjerding blive udlignet af markedet. Men de store visioner uden noget reelt indhold er dem, der tæller, når ingen reelt holder politikerne i ave.

Tankegangen om at bekæmpe globaliseringen i det 21. århundrede er lige så merkantilistisk som ideologien, der florerede i Europa fra 15- til 17-tallet - i princippet. Der er ikke sket mange forbedringer i forståelse blandt de middelmådige, der næsten overalt er de eneste, der vil have med opgaven at styre andre menneskers liv at gøre fra et parlament.

Allerede den skotske filosof David Hume (1711-1776) berigede os med bidrag ('Om Penge' 1752 og senere 'Balance i Handelen'), der rettede sig mod de herskende tanker, dengang som nu byggende på merkantilistiske politikker (udtryk opfundet af den senere Adam Smith). Merkantilisterne fokuserede for et land på at få fat i så meget guld, sølv og soldater som vel muligt. En primitiv og kunstig tankegang inspireret af guld- og sølvfundene, som især Spanske opdagelsesrejsende (i 1500-tallet) gjorde i deres grådighed for i sidste ende at kunne veksle disse ædelmetaller for efterspurgte varer. Tankegangen dækker over en forestilling blandt folk, der ikke systematisk har gennemtænkt økonomiske spørgsmål, at forveksle penge med velstand, og jeg kan supplerende foregribe konklusionernes gang: At forveksle penge med guld:
http://www.lilliput-information.com/gul1/gul1.html

Udenrigshandel blev betragtet som en ensidig interesse, kan man sige. Kun én af handelspartnerne ville nyde gavn af handelen ; de komparative fordele (de relative konkurrencefordele), som kan forklares for et barn, var heller ikke nået tankegangen hos de 1700-tals-dominerende. Tværtimod: "Eksporter ikke dine gode naturlige eller hjemligt producerede varer, men prøv få fat i alt det du kan fra fremmede lande. Hvis det lykkedes for dig med den taktik, bliver du den rigeste". Vinderne var i korthed dem, som kunne samle de største mængder af værdifuldt metal eller værdifulde mineraler og tjene mest ved at beskytte deres egne varer og altså samtidig række ud efter fremmedes landes varer og endog opbygge en stærk hær for at få fat i, hvad der var behov for, ønsket eller begæret. Kun fordi industrialiseringen så småt begyndte omkring 1750 og tankegangen i takt hermed fra toppen af blev dirigeret i en ganske anden retning slap man ud af vanviddet.

Nu vil hermetikfabrikken Glyngøre til at flytte noget af sin produktion til Polen.

Det er så enkelt, at børn fra 8-10 års alderen kan forstå det, hvis de vel at mærke får en chance, men det gør de ikke, det skulle bare mangler; de kunne jo begynde at tænke globalt og derved hæve sig over den provinsielle hønsegårds pludrehøns.

Jamen det går så godt:
Når man hørte kommentatorerne berette om aktiemarkedet i 1990-erne sad man ikke andet indtryk, end at her kan man tage pulsen på økonomien og nærmest på livet i almindelighed. Det er løgn og bedrag som næsten alt det andet. Aktiekurserne har været pustet kunstigt højere og højere op gennem 1990-erne, ene og alene fordi inflationen, der følger enhver falsk pengeudstedelse, da afsættes i aktiekurserne. Det er specielt den sekundære og den tertiære betalingsmiddelmængde – statsgældspapirer, derivater og andet kram til andet end dagen og vejen - som sætter denne aktiespekulation i gang. Næsten intet af den sum af betalingsmidler, der tilflyder virksomhederne som angivelige investeringer i forretningernes egenkapital, er andet end papir og uansvarlig spekulativ virksomhed, og interessenterne er uden andet engagement end hurtige kursgevinster byggende på køb og salg af papiret, eventuelt nyudstedelse af aktier, der straks flyver til vejrs uden nogen produktion bag. Aktierne skal nemlig falde igen, og derfor drejer det sig om at få fordelt skaderne så meget som vel muligt for dem der har meget i klemme. Når der så registreres reel tilbagegang i alle fremstillingsvirksomheder er det selvsagt noget vanskeligt at holde kurserne.

Forskellen mellem prisen på et glas sild og produktionens enhedsomkostninger (der varierer ved forskellige produktionsniveauer) er det fabrikken, dens arbejdere og den ejer/ejere skal leve af.

Når denne forskel blive for lille til, at de faste omkostninger som gager, energi, husleje og meget andet (der ikke varierer med produktionens størrelse, men pine død skal betales måned for måned uanset indtjeningen) kan dækkes og derudover kan give et tilfredsstillende bidrag til forrentning af den samlede indskudte kapital, så må prisen sættes op, omkostninger sættes ned eller produktionen ophøre/flyttes. Den indskudte kapital er bundet i fabrik, anlæg, produktionen og lageret i princippet gennem hele virksomhedens levetid. Kan denne kapital under de gældende forhold opnå en større forrentning ved at flytte til Polen (flytteomkostningerne iberegnet), så kan det forventes at ske. Hvis investering i f.eks. statsobligationer (statsgæld) også forrenter sig bedre, er dette også en mulighed. Længere er den ikke.

Kan prisen ikke sættes op, fordi omsætningsfremgangen som følge af prisforhøjelsen mere end ædes op af omsætningstilbagegang i den afsatte mængde - ikke fordi folk holder op med at spise sild, men fordi de så køber andre billigere mærker - så kan man prøve at mindske omkostningerne. Her er lønninger, der sideløbende med skatterne og alle faste værdierne er trukket til vejrs af fagforeningsmonopoler og staten i skøn forening, nået til at udgøre næsten 80 procent af alle de omkostninger, der netop varierer med produktionens størrelse. Her kan der ikke røres ved noget, for her hersker snæversynet, der ikke gider indse, at lønninger og skatterne på løn dræner produktionen for købekraft.
Man venter i korridorerne på, at Jericos mure skal falde efter K. Marx's åndsforladte teoristumper.

Resultatet bliver udflytning af de løntunge masseproduktioner, først og fremmest. Så kunne man have håbet på, at uddannelsessektoren var gearet i tide til at skabe de færdigheder, der skal til at begå sig i den videnstunge produktioner, som er de eneste, der til sidst bliver tilbage. Her har man gumpetungt sikret sig siden U-90 en nærmest fri adgang til uddannelserne er blevet fastholdt siden 1960-erne samtidig med at finansieringen heraf sker over skatterne. Unge uvidende mennekser bestemmer kursen for andres regning?? I New York var reaktionen i FN: "I må have råd til det"

Elever, der er så svagt kørende, at de kan ikke følge med i nogen anden skole skal derimod gives et sidste særtilbud, hvor man på hver elev pøser kr. 1.500 i lærerlønning m.v. ud hver gang de går gennem døren til skolen. Der opereres på specialskoler med klassekvotienter på 3, for bl.a. at forsøge at proppe dem med det, som man i dag kalder matematik. Typisk 16 årige, der agerer som 8-9 årige, og fortsat kæmper med 6-tabellen. Vi har ikke noget overblik over, hvor mange elever det kan dreje sig om på landsplan, og vi kender heller ikke fordelingen på nationalitet. Det er spild af tid og penge, og se nu hvorfor:

Vi ved også at arbejdsløse akademikere selv med ph-grader fortsat tilbydes offentlige tilskudsjob - kaldet "dansk koncentrationslejr" - med indsamling af løvfaldsblade og stabling af brænde i skovene, en enkelt uddeler aviser i Vollsmose, mange andre kører bus; alt i mens man ufortrødent fortsætter med at optage kæmpe, nye studenterhold til endnu mere fremtidig humaniora-arbejdsløshed i et land, hvor uddannelsen som en selvforsynende evighedsmaskine er gjort såkaldt gratis - for andre end skatteyderne - , og studenterne fortsat frit kan vælge selv, næsten uden begrænsninger.

Samtidig importerer vi kirurger fra bl.a. Pakistan og Afghanistan - det berettes at hen ved 25% af landets kirurger er udenlandske (husk på dét, inden bedøvelsen virker!) -, for her har man specielt valgt at uddanne de svenske og norske studenter (der står overfor meget strammere begrænsninger i adgangen til uddannelserne derhjemme). De returnerer så straks til hjemlandet efter endt uddannelse i Danmark. Det er da smart.

Når man tydeligt gennem mange år har erfaret niveauet er styrtdykket i gymnasierne, og man samtidig ved at magistrenes fagforening fortsat kører denne nedad-bakke-trafik helt bevidst for større vækst i medlemstallet og dermed flere penge i pamperkasserne, uanset den stadigt stigende akademikerledighed i ansvarsløshedens navn, så er det befriende at vide, at det hele får en forholdsvis brat ende med lønninger på ca. kr. 25 i timen i Polen og kr. 8-12 i Kina for det arbejde, der koster kr. 125-150 her, men som end ikke findes mere i Danmark om nogle ganske få år. Resten herudover (de såkaldte vidensjob) står nemlig i fare for at forsvinde, netop p.g.a. af det, som jeg lige har redegjort for.

Derouten startede for mange år siden (35-40 år ...eller lå planlægningen heraf langt længere tilbage?), men den acceleredes op af især det store skoleforlig mellem Socialdemokratiet og Venstre fra slutningen af 1970-erne, sidstnævnte i "det nære samfunds navn", hvor den sidste rest kastedes over bord til fordel for tilfældige skolebestyrelser og fagforeningspamperiets diktatur. Dette førte til anarki ud over det ganske land, når vi ser på Folkeskolen. Samme linie måtte til sidst følges i gymnasierne, på mellemuddannelserne, på erhvervs- og fagskolerne og i de videregående uddannelser, fordi de nødvendige og helt grundlæggende kundskaber, der skulle have været tilegnet i Folkeskolen, simpelthen var ukendt stof; også når de nåede universiteterne og de øvrige videregående uddannelser. Bare på fagskolerne er frafaldet på uddannelserne i gennemsnit henved 40%. Marxistisk ideologi, senere multietnik sammen med internationalt falskføleri, og totalitære miljøremser tog pladsen og tiden fra bl.a. redskabsfagene læsning, skrivning, regning og vidensfagene geografi og historie i folkeskolen. Nye pædagogiske ideer og tilpassede talemåder er simpelthen blevet en dårlig vane for seminaristhjerner; desværre har de det til fælles, at børnene som helhed ikke lærer at bruge den bevidste del af hjernen. Al gentagelse i form af f.eks. øvelser og også disciplinen er afskaffet for år tilbage. Derimod lærer de at hævde sig eller underkaste sig flokmentaliteten.

Vi skal bekæmpe globaliseringen. Hvad med at bekæmpe nordenvinden?
Så adviserede England 11. marts 2005 at ville yde Afrika investeringer på 100 mia, når det overtager formandsskabet i EU, hvorefter der lyder et ramaskrig fra fastlandskontinentet, fordi merkantilismen der fortsat råder blandt de bestemmende middelmådigheder, som den gjorde i 1600-årene: "Vi skal sandelig sikre os, at vore små virksomheder tjener penge på det, som vi giver til de fattige lande, og vi skal i hvert fald sikre os vi primært, at "aida-danserne" fortsat rejser på businessclass og med champagneglas på Hilton; der skulle jo nødig gå vores næse noget forbi..., "men hvis det bliver farligt, så må Keld altså ikke være med".

Andre toner andre steder fra:

USA har været i gang siden begyndelsen af 1980-erne på at indstille sig på globaliseringen:
Med US-papirgældens placering i Østasien, specielt Kina og Japan, skal tages i betragtning at Kinas efterspørgsel efter energi til industrisektoren forventes at ville fordobles over de næste 15 år, Kinas efterspørgsel efter el er blevet fordoblet de sidste 10 år og forventes at firedoble inden 2019. USA har indtil nu været det eneste land i verden, der kan øge sin købekraft på verdensmarkedet ved at trykke flere pengemidler. Samtidig med at Kina får sikkerhed for sine investeringer via US-papirerne, øges USA-importen er omkring 50%, eller for $310 milliarder flere fremstillede varer end USA eksporterer (på årsbasis). Det bringer landet i en særlig situation, kendetegnet ved både magt og sårbarhed. Uden den centrale, meget særegne status for dollaren og en konsekvent og konstant strøm ind af kapitalinvesteringer fra hele verden, ville landet meget hurtigt krænge over i en katastrofal betalingsbalancekrise:
http://www.lilliput-information.com/revalu.html og http://www.lilliput-information.com/frem202.html

Joern E. Vig, cand. oecon.


"if your heart is filled use your brain"

torsdag, marts 02, 2006

Europæisk-Arabisk Dialog

Information of Sweden


Den Europæisk-Arabiske dialog fra 1970-erne
kører express på skinner
Nacka den 21 februari 2006


Med anledning av en kolumn av Mats Tunehag på Världen Idags ledarsida "Tyranniet begär förtroende" den 20 februari skulle jag vilja att Världen Idag tar upp EU:s s k "Medelhavssamarbete, MEDA" eller "Barcelonaprocessen" Inom ramen för denna har EU – och därmed den svenska regeringen – sedan många år ett väl utvecklat samarbete med ett drygt tiotal muslimska arabstater. Möjligen slår jag in öppna dörrar, men med tanke på hur litet känt detta samarbete verkar vara tar jag risken.. Jag skall också skicka en fränare version till Freivalds så fort jag hinner med ett antal relevanta frågor!
Man kan fundera över den kompakta tystnaden i media när det gäller EU:s sydutvidgning! Redan när jag för flera år sedan först fick höra talas om detta omfattande samarbete med arabstater frågade jag bl a de politiska redaktionerna på DN, SvD, SVT och SR vad tystnaden berodde på. Men fick aldrig något svar.
Man kan också fundera över är varför vi inte fick veta något om EU:s samarbete med arabvärlden i samband med folkomröstningen om EU-medlemskapet. Inte ens nej-sidan tog upp detta. Kände de inte till det omfattande samarbetet? Detta är fullt möjligt. När jag för ett par år sedan skickade en fråga ang detta till Björn von der Esch ringde han upp mig och frågade var jag fått alla uppgifter om Barcelonaprocessen från. Detta samarbete var helt nytt t o m för honom! Jag svarade att han kunde få uppgifter från UD eller på sin egen arbetsplats dvs Riksdagshuset! Han skulle - sade han - "sätta någon kollega på att leta fram information". I den utrikespolitiska debatten den 13 maj 2004 (2003?) ställde A-L Enochsson, kd en fråga om Barcelonaprocessen - och regeringens samarbete med och förtroende för tyrannier - till utrikesminister Freivalds som svarade med de vanliga klyschorna: "Fru talman! Det är en bra fråga. Demokrati finns inte överallt i vår värld. Det finns ett stort demokratiunderskott på många håll. Sverige har under mycket lång tid varit engagerat just i att stödja de krafter som ändå finns på många håll i världen och som vill ha demokrati. Det är rörelser av olika slag och enskilda organisationer. Det gäller också att samarbete direkt med dem som har makten och som visar en viss vilja till en dialog och en förståelse och att även stödja dem i deras arbete.
När det gäller Mellanöstern har EU ett utvecklat samarbete med de närliggande länderna runt Medelhavet och även längre bort inom ramen för det som kallas Barcelonaprocessen. Det gäller även våra grannländer och de projekten. Detta syftar i stor utsträckning till att utveckla samarbetet mellan Europa och Mellanöstern, både i ekonomiskt och socialt avseende, Naturligtvis är en grundförutsättning att det ska leda i demokratisk riktning och ske med respekt för mänskliga rättigheter. Det är en central fråga för hela EU att använda alla de instrument som står till EU:s förfogande – ekonomiska, politiska och sociala – i en dialog med den här världen för att påverka i demokratisk riktning."
Sedan dess har det varit knäpp tyst medan samarbetet hela tiden utvidgas och utvecklas. Associeringsavtalet med Syrien är färdigförhandlat medan förhandlingar fortfarande pågår med Libyen.

Fatwor, hotelser och bojkotter
Det som nu förtjänar att påpekas är att det nära samarbetet fortsätter i det tysta medan det utfärdas fatwor, hotelser och bojkotter mot Danmark, danska medborgare och danska varor och europeiska ambassader och beskickningar stormas och bränns ner bl a i Syrien och Libanon. Inom ramen för Barcelonaprocessen skänker EU miljardbelopp i bidrag till dessa länder. Hur rimligt detta är kan man – om man vill – eventuellt fundera över!
MEDA:s budget uppgick under perioden 1995-2002 till 5 731 miljoner euro. 86% av summan gick till bilateralt samarbete med Algeriet, Egypten, Jordanien, Libanon, Marocko, Syrien, Tunisien, Turkiet och den Palestinska myndigheten och resten till regionala aktiviteter. För perioden 2000-2006 uppgår budgeten för MEDA 2 till 5 350 miljoner euro. Under samma period skall EIB låna ut drygt 6 425 miljoner euro. till arabstaterna: "The EIB is to lend up to EUR 6 425 million during the period 2000-06 supplemented by EUR 1 billion of its own resources." Vad som menas med "supplemented by EUR 1 billion of its own resources" förstår jag inte.
Kraven på respekt för demokrati och mänskliga rättigheter – hur uppfylls de?
I portalparagrafen för EU:s samarbete med arabstaterna finns kraven på "respekt för demokratins och rättsstatens principer samt för mänskliga rättigheter och grundläggande friheter" inskrivet. Dessutom föreskrivs att EU kan vidta sanktioner mot de länder som inte uppfyller dessa grundläggande förutsättningar. EU har så vitt jag vet inte vidtagit några åtgärder p g a det sätt Danmark behandlats av EU:s samarbetsparter i arabvärlden!
Europeiska skattemiljarder pumpas in i Syrien
EU:s frikostighet med de europeiska skattebetalarnas pengar känner uppenbarligen inga gränser när det gäller Syrien och de övriga arabstaterna. Att länderna inte respekterar demokrati och mänskliga rättigheter utgör inget hinder för samarbetet varken för EU eller för den svenska regeringen. Tvärtom. Enligt ett PM 2005-09-20 Landsrapport från Syrien" från svenska ambassaden i Damaskus "strävar Sverige efter att utveckla de kommersiella relationerna med Syrien."
Enligt samma PM är Syrien "en sekulär republik av auktoritär karaktär och konstitutionen stadgar att presidenten måste vara muslim och slår fast Baathpartiets överordnade ställning i landets styre . /…/ Ledande personer från terroristlistade palestinska organisationer tillåts vistas i Syrien. .
Enligt ett PM från UD Mänskliga rättigheter i Syrien 2005 "förekommer det trakasserier av journalister, liksom censur, inklusive av internet" – m a o precis som i Sverige! Regimen kontrollerar de flesta inhemska media. Självcensur är vanligt förekommande.
"Syriens enda icke-statliga politiska diskussionssalong Attasi Forum stängdes 2005. /…/ Rättssäkerheten försämras av förekomsten av ett stort antal inflytelserika säkerhetstjänster, säkerhets- och militärdomstolar och en utbredd korruption. Politiska aktiviteter som ifrågasätter eller syftar till att ändra rådande system tolereras inte. /.../ Varken parlaments- eller presidentvalen kan betraktas som fria."
Den som söker statlig anställning måste ha säkerhetstjänstens godkännande etc etc.

FN:s konvention om mänskliga rättigheter och barnkonvention
"Syrien har tillträtt majoriteten av de centrala MR-konventionerna, dock i vissa fall med omfattande reservationer. FN:s MR-kommitté har uttryckt oro över att dödsstraff och verkställande av avrättningar återinfördes 2002. Kommittén är även oroad över rapporter om att allvarlig tortyr förekommer i samband med frihetsberövanden. /…/ Sharialagen verkar i flera fall diskriminerande mot kvinnor. /…/ Lagen förutser strafflindring vid hedersmord och straffrihet för våldtäktsmän som gifter sig med sitt offer."
Syrien har gjort en generell reservation till FN:s Konvention om avskaffande av alla former av diskriminering av kvinnor, CEDAW och till FN:s barnkonvention, CRC "i den mån de inte är i överensstämmelse med nationell lagstiftning och den muslimska shariarätten." Hur kan den svenska regeringen godkänna sådan reservationer? Vad säger JämO? Jämställdhetsminister Orback? BO Lena Nyberg?
EU:s associationsavtal med Syrien
EU har sedan 1998 förhandlat med Syrien om ett associationsavtal inom ramen för EU:s Medelhavssamarbete, MEDA eller Barcelonaprocessen. I oktober 2004 nåddes ett principbeslut om ett associeringsavtal, där "bl a frihandel, politisk dialog och mänskliga rättigheter är viktiga komponenter."
EU är Syriens största biståndsgivare. Inom ramen för MEDA-programmet har den syriska regimen - redan innan avtalet ratificerats - fått 259 miljoner euro i bistånd och 580 miljoner euro i lån från Europeiska Investeringsbanken, EIB. Inom programmet National Indicative Programme har regimen dessutom fått 80 miljoner euro för 2005-06. I dessa ingår de 18 miljoner euro "som är villkoret för Syriens undertecknande av avtalet."
EU har också åtagit sig att bistå Syrien med 500 000 euro för miljöprogrammen LIFE LOCUS-programmet och 18 miljoner euro för Municipal Administration Programme samt 8 miljoner euro för ett program för vatten och avlopp.
EU har vidare bidragit med 27 miljoner euro till The Syrian-European Business Centre, SEBC och stöd till syrianska SME – dvs små och medelstora företag. EU har dessutom lovat 15 miljoner euro som stöd för ytterligare ett "SME-support programme."
På sidan 20 i "The Bilateral Dimension" poängteras under rubriken "A more far-reaching association agreement" att EU:s samarbete med Syrien har bidragit till att etablera ett förhållande som bygger på förtroende och tillit – "a relationship of trust and confidence…"
Utöver Sveriges bidrag till det gigantiska stödet till den syriska regimen via EU bidrar Sverige också genom FN och med bilateralt stöd via Sida till ett "kontraktsfiansierat tekniskt samarbete, KTS" med Syrien. Syrien är även del av Sida:s regionala MENA-program – Middle East and North Africa.
Libanon
I Beirut satte 20 000 islamister eld på det danska konsulatet. Tiovåningshuset var totalt utbränt. Av de 160 som gripits var 75 syrier, 35 palestinier, 15 personer saknade pass och var av okänd nationalitet och 35 libanesiska medborgare. En vecka senare demonstrerade hundratusentals shiamuslimer i Beirut och visade bl a upp en dansk flagga där flaggans kristna kors förvandlats till ett hakkors. Demonstranterna bar på slagord som "Profetens land accepterar inte EU:s förolämpningar." Men de ekonomiska bidragen har de inga problem att acceptera!

EU:s associeringsavtal med Libanon
Sedan 1977 har den Europeiska Gemenskapen haft ett samarbetsavtal med Libanon inom ramen för den dåvarande Arabisk-europeiska Dialogen. I associeringsavtalet från 2002 välkomnade den libanesiska regeringen progammen "the European Neighbourhood Policy" och "the European Neighbourhood Action Plan, NAP." Planen syftar till en förstärkning av en strävan mot gemensamma värderingar när det gäller demokrati och lagstiftning - "the rule of law", rättstillämpning och respekt för mänskliga rättigheter, vissa aspekter på säkerhetspolitik och ett närmande mellan EU och Libanon på ett antal prioriterade områden."
" EU – den Europeiska Gemenskapen, dess medlemstater och Europeiska Investeringsbanken, EIB - är Libanons ledande biståndsgivare." Sedan 1995 har Libanon fått 256 miljoner euro inom ramen för MEDA-biståndet. Sedan 1978 har EIB ställt 479 miljoner euro till den libanesiska regeringens förfogande. Dessutom har EU-kommissionens "Humanitarian Office, ECHO bidragit med ett substantiellt bistånd till de palestinska flyktingarna i Libanon via libanesiska och europeiska Non Governmental Organisations, NGO:s. Uppgift om summan saknas i regeringens PM.
För 2005-06 har The National Indicative Programme en planerad budget på 50 miljoner euro för bistånd till den syriska regimen.

EU:s associeringsavtal med Jordanien
Associeringsavtalet med Jordanien har varit i kraft sedan 2002. Sedan 1995 har EU har skänkt den jordanska regeringen över 650 miljoner euro inom ramen för MEDA.

Palestina
Också palestinierna biter den hand som föder dem. 30 beväpnade män hotade att attackera en fransk skola i Nablus om de inte fick en ursäkt från Europas ledare. Nordbor hotades i våldsamma demonstrationer i Ramallah. I Gaza brändes danska flaggor. Hot mot Sverige framfördes till svenska generalkonsultatet. Hotet bortförklarades med att "en palestinsk utbrytargrupp gjort ett misstag." "Utbrytargruppen" var al-Aqsamartyrerna dvs Fatahs väpnade gren. "Utbrytargruppen" krävde bl a att "alla svenskar och danskar som existerar Palestinas jord har 48 timmar på sig att ge sig av annars…" "Annars…"? "Annars tar vi inte emot ert bistånd " eller vad??!
"Utbrytargruppen" spred flygblad med uppgiften att "danskar och svenskar under beskydd av sina regeringar har satt upp affischer som kränker profeten Mohammed." I flygbladen uppmanades den palestinska myndigheten att "deportera alla utlänningar tills deras länders inställning klargjorts" och att bojkotta alla kontakter med Danmark och Sverige. Den svenske konsuln i Jerusalem Nils Eliasson sade till DN att "vi tar hoten på största allvar och uppmanar alla svenskar att lämna både Gaza och Västbanken eftersom hotet inte är geografiskt begränsat."
EU-kommissionens högkvarter i Gaza City ockuperades av en grupp beväpnade män från al-Yassirbrigaderna, en grupp med nära anknytning till Fatahs al-Aqsamartyrer.
EU:s associeringsavtal med den palestinska myndigheten
Ett interimistiskt associeringsavtal med den palestinska myndigheten, PA undertecknades den 24 februari 1997 och trädde i kraft den 1 juli samma år.
2002 skänkte EU inom ramen för MEDA-biståndet över 270 miljoner euro i ekonomiskt stöd till den palestinska myndigheten. Myndigheten fick ytterligare 50 miljoner euro i slutet på 2002 p g a den "förvärrade situationen."
Utöver MEDA-biståndet har den palestinska myndigheten, PA fått 281 miljarder euro av EU plus lika mycket från enskilda EU-länder i bistånd.
År 2000 fick den palestinska myndigheten av EU-kommissionen 100 miljoner euro i direkt budgetstöd "för att rädda myndigheten från ekonomisk kollaps
För några år sedan fick PLO 800 mkr av den svenska regeringen som "kompensation för uteblivna löner när Israel stängde sina gränser" Regeringen ger alltså a-kassa till araber! År 2004 fick PA 273 444 000 kr av den svenska regeringen. Fram till Hamas valseger uppgick ju det svenska bidraget till 275 miljoner kr/år.
Med kännedom om den omfattande korruptionen inom PA och PLO kan man ju undra vart pengarna tagit vägen eftersom de fattiga är lika fattiga som tidigare!
Frågan är alltså: varför är Barcelonaprocessen så känslig? Är ansvariga politiker rädda för folkets vrede om det kommer ut hur många miljarder skattekronor som satsas på arabvärlden? Till ingen nytta.
Möjligen borde EU och den svenska regeringen begrunda den franske 1500-talsfilosofen Michel de Montaignes kloka ord. "Vid randen av en avgrund finns blott en sak att göra: ta ett steg tillbaka."


Med vänliga hälsningar
Inger-Siv Mattson, pensionerad f d internationell sekreterare vid ett statligt forskningsråd Alphyddevägen 55, 131 35 Nacka
**********************************************************************
26. februar 2006 overførte EU 120 mill. Euro svarende til $143 mill. til det palæstinensiske selvstyre, der ledes af Hamas, efter USA og Israel har indefrosset til deres overførsler til styret. Begrundelsen skulle angiveligt være at at tilskyde til fredsbestræbelser...og ikke lytte for meget til Iran.

Information om Danmark har nogle få link med henvisninger til centrale oplysninger i ovenstående artikel:

Den Europæisk-Arabiske Dialog omtalt på bl.a. : http://www.lilliput-information.com/eurabisk.html

Penge til terror?:
http://news.scotsman.com/index.cfm?id=400992004

Fjenden har opbygget hær i Europa:
http://www.lilliput-information.com/front.html

Hvor langt er vi ude?:
http://www.lilliput-information.com/islamfu.html

Tolerance på konference – ”det er dansk” :
http://www.lilliput-information.com/konf/index.html

Ny konvention skal styre vores kultur :
http://www.lilliput-information.com/kul.html

Manipulation med demokratiet: http://www.lilliput-information.com/mani.html



"if your heart is filled use your brain"