Politisk ukorrekt information om Danmark

Officielle oplysninger om Danmark er politisk korrekte. Det vil sige de er kun sande, når vi ser dem gennem de politisk korrekte briller. Sandhed mener vi bl.a. er det modsatte af løgn. Derfor er vi politisk ukorrekte.

søndag, oktober 02, 2005

Folkeskolen brudt sammen

Information om Danmark

Folkeskolen er brudt sammen - undervisningspligten tilsidesættes som aldrig før

I lang tid undrede det os, at vi ofte mødte undervisningspligtige børn rundtom på gader og for eksempel på skovstierne om formiddagen. Det undrer os ikke længere. Vi er så heldige, at vi har et par skolelærere på nært hold, der nu har valgt at tage bladet fra munden og fortælle os sandheden om, hvad der sker.
Børnene gider ikke have undervisning, og når de ikke gider, går læreren med dem i skoven, eller de tager en tur i byen. Der er ingen pligter længere; de tilsidesættes i hvert fald. Går vi til det næste trin, som følges af næsten halvdelen af alle undervisningspligtige, som vi vel ynder at fastholde det, så er valgfriheden med hensyn for eksempel fag i gymnasiet nu således, at der kan tildeles 200 forskellige studentereksaminer. Valgfriheden førte til værdiløshed.
Princippet startede under den famøse Ritt Bjerregaard, der ikke selv kunne optages på Christianshavns Gymnasium, fordi hun havde et for lavt gennemsnit. I faget historie kunne hun ikke svare på, hvad skæbnesvangert, der ramte Danmark i 1864. "Kunne vi ikke blive lige kloge, så kunne vi i hvert fald blive lige dumme, for lige skulle vi være". Det var hvad enhedsskolen gik ud på. Intet andet. Men bare rolig, det hele fortsatte såmænd i samme gænge under Bertel Haarder[1] fra 1982 i det nære samfunds navn. Og nu igen fra 2005 med nye proklamationer og samme indstilling.
Mange lærere kan ikke holde det ud længere, for eleverne gør præcis, hvad der passer dem overalt efter al disciplin fjernedes. Derfor flygter lærerne fra jobbene som aldrig før. I Nordsjælland er der direkte lærermangel af samme grund.
"De unge skoleelever magter ikke at møde i skolen om morgenen", hørte vi på TVA først i 2005, "fordi de ikke har sovet nok, når de møder op, og derfor ser skoleledelserne sig nu nødsaget til at indføre fleksible mødetider". Det er kun en smule af sandheden, selvsagt toppen af isbjerget. Det er meget værre.
Når omstrejferne antræffes, er der ikke tale om, at en biologitime eventuelt en enkelt gang i forårstiden forlægges til en nærliggende skov eller sø, hvor der kunne være noget at lære om. Der er tale om, at børnene ikke vil have undervisning; de vil more sig og have det det rart efter egne lyster. Og lærerne giver efter.
I den anden ende bruges der helt overflødigt afsindige mængder ressourcer på noget ganske udsigtsløst. Elever, der er bogligt så svagt kørende, at de kan ikke følge med i nogen anden skole, skal gives et sidste særtilbud, hvor man på hver elev pøser kr. 1.500 i lærerlønning m.v. ud hver dag læreren går over dørtrinet til skoleklassens lokale. Der opereres med klassekvotienter på 3, for bl.a. at forsøge at proppe dem med det, som man i dag kalder matematik. Typisk 16-årige, der agerer som 8-9-årige, og fortsat kæmper med 6-tabellen. Vi har ikke noget overblik over, hvor mange elever det kan dreje sig om på landsplan, og vi kender heller ikke fordelingen på nationalitet.
Vi ved også at arbejdsløse akademikere selv med ph-grader fortsat tilbydes offentlige tilskudsjob - kaldet "dansk koncentrationslejr" - med indsamling af løvfaldsblade og stabling af brænde i skovene, en enkelt uddeler post i Vollsmose, mange andre kører bus efter en 7-8-årig udvidet universitetseksamen; imens man ufortrødent fortsætter med at optage kæmpe, nye studenterhold til endnu mere fremtidig humaniora-arbejdsløshed i et land, hvor uddannelsen som en selvforsynende evighedsmaskine er gjort såkaldt gratis - for andre end skatteyderne -, og studenterne fortsat frit kan vælge selv, næsten uden begrænsninger.
Vi ved fra erfarne folkeskolelærere i Københavnsområdet, at den normale undervisning ikke længere kan gennemføres, når fremmedandelen bliver mere end 20 pct. Derefter er mønstret helt klart, at de danske eleverne begynder at sive, stille og roligt væk til privatskoler, eventuelt til andre kvarterer, forudsat forældrene kan betale for privatskolen, og forudsat de kan skaffe sig bolig og betale i andre kvarterer, eventuelt i forstæderne til de større byer. Der er ikke noget særligt forældreinitiativ, der forsøger at rette op på skoleforholdene i tide, for alle ved fortsat, at det netop er det problem, der ikke må tales om. Og desuden gør lærerne som de og deres fagforening vil, alligevel.
40-50 pct. er en ganske almindelig fremmedandel på mange københavnerskoler, der endnu ikke er blevet overtaget fuldt og helt af de fremmede.
D.v.s. der sker et accelereret fravalg af Folkeskolen i de fleste af vore byer, når der fremmedandelen overstiger disse cirka 20 pct. Selve skoleloven sikrer, at den laveste mellemproportional altid skal vælges således forstået, at tiden bruges på eleverne med de ringeste forudsætninger. Resten lærer ikke rigtig noget, men de keder sig bravt. Skulle der foregå noget er det selvvalg, også af etiske koder. Alt lige godt og lige meget, men skoleeleverne skal selv fornemme i hvilken retning vinden blæser, hvis de ikke er blevet forberedt derhjemmefra. Resultater bliver kandidater til ledelse eller til undersåtternes rækker. Dette er den korteste karakteristik af det bagliggende undervisningssystem.
Vindretningen er uforandret. Uddrag af: http://www.lilliput-information.com/lep.html :
I 1904 udgav John Dewey sit mesterstykke om Opdragelse: Dens psykologi og dens forhold til fysiologi, antropologi, sociologi, sex, forbrydelse, religion og uddannelse. Med John Dewey's egne ord:
Opvækst består i enten at bruge ens egen kraft i en social retning eller også i evnen til at dele andres erfaringer og således udvide den individuelle bevidsthed til racens bevidsthed (Dewey, John, "Lectures for the First Course in Pedagogy", unpublished, No. 1 (1896), p.1)
.."Det største problem i al opdragelse er at koordinere de psykologiske og sociale faktorer...koordinationen kræver...at barnet er i stand til at udtrykke sig selv, men på en sådan måde, at det i virkeligheden afrunder en social afslutning."
Først fra slutningen af det 19. og i begyndelsen af det 20. århundrede begyndte der at ske gennemgribende omvæltninger af det amerikanske undervisnings- og opdragelsessystem. "Ordet "opdragelse" hos Wundt betød, at man "fodrer" erfaringsmæssige data ind i de unge hjerner og nervesystemer - men man indfører dem ikke i udviklingen af et dygtigt, indre åndsliv, opdrager ikke med den hensigt at forædle intellektet".(slut på uddraget)
Nu kunne man så håbe på, at adskillige undersøgelser bl.a. PISA-undersøgelsen for nylig og OECD-undersøgelsen fra 1996 havde givet de ansvarlige et vink med en vognstang. Men når man betænker, at de samme, der ødelagde Folkeskolen i enhedsskolens og det såkaldte nære samfunds navn, hvor ansvaret forflygtigedes i den grad ved at såkaldte skolebestyrelser tog over sammen med en blød, glat og meget lyttende, men aldrig inspicerende inspektør kombineret med en teoretisk og meningsløs skolelov, nu igen har ansvaret øverst oppe, så er der intet realistisk at håbe på til det bedre.
For et par dage siden mødte en kvindelig skolelærer op på sin skole på Sydfyn efter endt barselsorlov. Det var så tilfældigvis på den dag, hvor 10. klasse havde deres sidste skoledag. Skolen var tom, fuldstændig tom.
Den der vil kende baggrunden for skolens deroute , hvad der således skete og perspektivet for, sker nu og skal ske med Den danske Folkeskole, skal man på dansk til vor hjemmeside: http://www.lilliput-information.com/skole/index.html
Der sker ingen forbedringer, for der er intet at forbedre, når alt er galt. Sigtet har i princippet ligget fast i princippet siden 1700-tallets Jean-Jacques Rousseau (1712-78), Han gav et meget personligt og engageret bidrag til at forstå staten og dens såkaldte natur, hvoraf den opstår og hvad dens formål er. Rousseau bringer endog sit syn på oplysning og kultur på banen. Hans tanker har haft en enorm indflydelse på de vestlige samfund i 20. århundrede. Han hævdede at kunne sondre mellem den falske og den sande kultur og mellem hvad der er naturligt i naturstaten og i samfundsstaten. Han hævder at der er en naturlig stræben i mennesket – en dominerende kraft – til at være åben, spontan, god, sympatisk og taknemmelig. At disse instinktive og sande følelser er mere originale end årsagen; det emotionelle liv alene gør mennesket stort og godt; det er bestemt ikke hjernen. Rousseaus skrifter er fyldt med modsigelser og særheder; men især hans skrivemåde gjorde et overvældende indtryk på læserne, og det gør de også i dag. Og så var nogen der udgav hans bøger. Vi skal dog frem det såkaldte Moderne Gennembrud i 1870-erne, før det virkelig tager fart.
Især Rousseau's syn på børn har dannet skole: Skotten, filosoffen, teologen og økonomen David Hume tog i øvrigt tre af Rousseau’s fem børn uden for ægteskab og med forskellige kvinder i pleje, efter faderen havde afleveret dem på en børneinstitution i Paris. Rousseau var så vores officielle forbillede indenfor børneopdragelse og moderne pædagogik startende centralt med ”Samfundspagten” i Danmark 1889 og videreført af reformpædagog Sofie Rifbjerg (Klaus’ faster) fra 1921, der skrev ”en bibel” på dette vigtige felt netop med udgangspunkt i Rousseaus tanker.
Endemålet er ved at være nået nu. Danmark skulle hævde sig i den internationale konkurrence på vidensjobs, højtudviklede produkter med stort vidensindhold og på særlige kompetencer, sagde de. Det vil højest sandsynligt ikke komme til at ske, for ingen skole er så systematisk ødelagt sammen med store dele af det danske uddannelsessystem som Den danske Folkeskole.
Når jeg spørger de bedst begavede med for eksempel naturfagene fysik, kemi, biologi og matematik som tilvalgsfag på højt niveau i gymnasiet, om deres ønsker til fremtiden efter endt uddannelse, svarer de: England, Tyskland eller USA. Desværre må jeg sige; det er ikke meget bedre, bortset fra at ødelæggelserne der formentligt ikke har en ensartethed og en fuldstændighed, der tåler sammenligning med den let overskuelige og derfor mest effektive i det danske.

Ringen er sluttet.
De ansvarlige er tilbage og tager ansvaret igen...eller gør de?
Anbefal denne fil

[1] Med meget særegne opvækstvilkår, der har præget ham dybt, hvis ikke det står endnu værre til.



"if your heart is filled use your brain"