Højt på en gren en krage
En omvendt pyramidestub eller måske en
pyramide, der står på spidsen i blødt sand
Finanskrise, gældskrise, værdikrise, det svirrer med ord og betegnelser for stort set alt med præcis samme årsag. De ny ord skaber måske den fornødne lydhørhed hos undersåtterne, andægtigheden i forhold til de belærende må endelig fastholdes. Lige nu er det gældskrise, for vi er nået til obligationerne, som staterne sælger her og i udlandet for skaffe sig en større engangssum, der så kan forventes afviklet over 5, 10, 15, 20 år, men helst med en god portion politikerinflation iblandet undervejs, så det der tilbagebetales reelt alligevel bliver mindre end engangssummen.
Tidligere var obligationer udråbt til at være uproblematisk indenrigsgæld, men under ny-merkantilismen sælges de worldwide for skaffe købekraft. Og tænk nu, hvis de har mange af vore, og vi har mange af deres? Så kan vi konkurrere om at lave inflation, men det fører til mere behov for reel købekraft til at betale forbruget med, men det kan vi ikke skabe, kun 'hugge' hos naboerne eller låne et andet sted, for naboerne har ikke noget at udlåne og måske heller ikke mere der kan 'hugges'. Så kan vi gå til de øverste, der skaber købekraftmidler ud af den blå luft eller til folk, der sælger nødvendighedsvaren, det sorte fluidum en tid endnu. Det første kan ikke lade sig gøre, da det ikke svarer sig at låne mere ud til nogen, der ikke kan vise nogen udsigter til at kunne tilbagebetale (at vende pyramiden). Det andet kan måske lade sig gøre, og her er prisen og afdragene måske ikke købekraft, men derfor kan den og afdragene godt være skæbnesvangre halal-høje for genvalgsgale politikere.
Udlæggerne af teksten:Den 30. juni 2011 kunne vi læse Ralf Pittelkov berette om årsagen til den græske tragedie. Først EUs' ansvar helt tilbage til Grækenlands tiltræden i 1981, så til Grækenlands eget ansvar. Til det sidste især: "...Ansvaret ligger selvfølgelig især hos Grækenland selv. Økonomien er præget af en kvælende stor og hamrende ineffektiv offentlig sektor, en udstrakt korruption, et grotesk mangelfuldt skattesystem og en elendig produktivitet..."
Det er så typisk dansk, ikke en pind bedre end de såkaldte seniorøkonomer i bankerne, der hver dag giver deres besyv med om økonomien herunder Euroen og den europæiske integration. Først den ene vej, og det går bare derudad, og når vejen så viser sig at være en blind, og de tilmed har overset skiltet, der signalerede netop dette, så den modsatte vej, så går det bare derudad. Vi skal nemlig holdes i ånde, de værste af os, men alle sammen skal vi holdes pænt i ro, for alt i verden. Politikerne kunne tabe ansigt.
Om tanken har strejfet dem, at forholdene hvad reparations-parathed ligger landet her med verdens største forbrug i forhold til produktionen ingenlunde bedre, snarere værre om ganske få år. Organernes ineffektivitet er givet den samme, korruptionen antager mange former - den kan vise sig som usund, voldsom nepotisme og manglende konkurrence (i et lille, let overskueligt land) i det tydeligste - og skatterne og dermed lønningerne er de højeste i verden. Dette klares ikke uanset det tilbageblevne erhvervslivs produktivitet. Ressourcerne er lidt kalk, lidt ler, lidt salt, lidt gas, lidt olie...og en kort tid endnu lidt IQ.
Sandheden hentes fra naturlovene:En omvendt pyramidestub vil tippe, når der bygges videre i højden på den, og en pyramide på spidsen funderet i sand forsvinde i sandet ved samme trafik. Der er en lidt større pyramidestub ovre østpå, der bygges videre på en tid, fordi den ikke er meget opbygget endnu og også én mere ovre vestpå, og de to sidstnævnte kan holde lidt længere til den uskønne bygningskunst, fordi disse stubbe er forholdsmæssigt større, fordi de netop er begge mindre opbyggede.
Et gæt:Der bygges videre i højden, så faldet bliver så meget større. At vende en pyramide kræver helt andre bygherrer, der tør tabe ansigt mens kæmpeprojektet står på....
Sim-sala-bim-bam-basala-dusala-dim
Uddybning af ny-merkantilisme i historisk sammenhæng
"if your heart is filled use your brain"