HVORFOR GØR DE DET MOD OS ?

Tag den som en kort grundlovstale med relevant indhold

- du vil givet ikke høre herom andre steder, uanset

indholdet er afgørende vigtigt og super-aktuelt

- for alle der ikke er gået i dvale eller koma rent åndeligt, som magthaverne ønsker

I hvilken udstrækning satsningen nedad har været tilstræbt, indtil den såkaldte 'omlægning af indvandringen' med det nye mantra 'uddannelse eller arbejde' fremgår af begge de to følgende diagrammer, da vi ikke vil gå ud fra, at fødselsoverskuddet, der stammer fra de udenlandske oprindelser, har været ganske ukendt stof siden 1983. Desuden kan det konstateres, at den andel som fødslernes andel udgør af antalsvæksten sammenlignet med indvandringsantallets andel fortsat vil stige ganske betydeligt.

I 2011 udgjorde fødslernes andel af antalsvæksten 20% (resten indvandring) i 2030, den vil udgøre 49% i 2030 og i 2072 86% af den samlede antalsvækst. Sammenhængen til lav-IQ-andelen er lysende klar, fordi udenlandske oprindelser fra lav-IQ-områder netop føder langt de fleste børn pr. kvinde, og i tillæg har disse grupper som følge heraf også procentvis langt flere unge/yngre kvinder til at føde. Derfor ser vi at procentandelen med IQ-gennemsnit lavere end det danske IQ-gennemsnit udvikler sig fra 73% i 2011, 75% i 2030 og 84% i 2072.

Figur 1

Figur 2

Knækket i kurven 26-28 år efter 1979 (2005-2007) skyldes netop regeringens forsøg på at omlægge indvandingen i den meddelte tro i medierne, at den øvrige indvandring så ville reduceres, så andelen af lav-IQ-oprindelser/mindre erhvervsegnede blandt alle udenlandske oprindelser kunne mindskes var illusion af de helt store. Sådan kørte det i medierne fra de såkaldte ansvarlige.

Omlægningen blev således meget hurtigt uden effekt.

Så kan spørgsmålet stilles, hvorfor tilstræbes denne større og større andel af lav-IQ-oprindelser i Danmark? Dette har været linien siden 1979 med små forsøg på at vende udviklingen i 1982 (med et regeringsskifte og et lidt større 2005-2007 i den såkaldte omlægning). Tages i betragtning at Danmark er kendetegnet ved meget begrænsede ressourcer: Lidt olie, lidt gas, ler, salt og IQ. Tidligere var landet domineret af landbrugsproduktion, men efter den anden verdenskrig skete omstillingen (meget sent) til en typisk industrination, der byggede næsten udelukkende på uddannelseskompetencer og dygtighed - vi skulle og var faktisk så gode konkurrencemæssigt, at vi kunne importere de fleste råvarer og omdanne dem til konkurrencedygtige produkter til eksport i 1950-erne og i de fleste af 1960-årene også. Men når uddannelsesvæsenet (det skattefinansierede ta'selvbord, som selv FN undrede sig over kunne køre med bemærkningen: I må have råd til det, ved præsentationen af perspektivplan II, 1974), kørte ret så meget af sporet samtidig med allehånde skattefinansieret velfærdsindretninger indførtes, uden nogen havde ønsket dem undtaget toppen, så førte dette til afsindige fordyrelser af vore eksportvarer, for skatterne trak netop lønkravene op, fordi de var nået til ubærligt niveau. Nu savnedes kvalificeret arbejdskraft, hvor der ikke var overvejelser om indskrænkninger eller udflytning. Vi ventede i to omgange på (første gang i ca. 10 år), at der skete noget med uddannelserne og forskningen herhjemme under den samme minister (anden gang fra 2005). Intet skete til det bedre, men typisk til det værre.

Her kan vi ikke sige løsningen så ligger i øge andelen af lav-IQ-oprindelser i Danmark.

Formålet må være et andet. Det forhold at 68-eren ikke kunne fastholde sin ellers meget intense styring af uddannelserne mod endnu flere uddannere og mod den offentlige sektor i øvrigt var en streg i regningen (efter drømmene ovre østpå brast). Herefter måtte der påregnes et opgør i landet for ulykkerne. Hertil skulle der sikres manpower, for man havde da ikke forestillet sig, at fertiliteten kunne påvirkes i negativ (eller i nogen) retning med børnetilskud og barselsorlov (som den logisk sidste mulighed) - som det hævdes af de meste frelste. Man havde vel heller ikke forestillet sig, at lav-IQ-oprindelser skulle føres til krævende uddannelser, som Danmark nødvendigvis må satse på, hvis ikke landet efter en kollaps skal blive et u-land.

Er der andre logiske konklusioner hører vi dem gerne.

Alt dette og meget mere er belyst i grafik og tabeller på : http://www.lilliput-information.com/perspektiv.pdf Mere direkte knyttet til gennemgangen her

Baggrund:

Det danske velfærdssystems dilemma

Ingen havde bedt om det

Den gode stat og det nye menneske

J. E. Vig, 2. juni 2011




"if your heart is filled use your brain"

Fremtidens velfærd og globalisering - ikke for danskerne

1. december 2005 : http://borsen.dk/nyhed/81323/

- om vi har bragt oplysningen tidligere; i 2006 og 2007, men ingen var motiverede

"Velfærdskommissionen påpeger, at indvandring ikke vil løse (velfærdens finansierings-)problem, snarere tværtimod. Mens en nyfødt dansker i gennemsnit vil koste samfundet 750.000 kr. fra vugge til grav, vil omkostningen på en indvandrer på grund af generelt lavere erhvervsdeltagelse være 2,5 mio. kr., vurderer Velfærdskommissionen..."

[ikke-vestlige indvandrere koster samfundet 2,6 mill. kr. i gennemsnit fra vugge til grav, skriver Velfærdskommisionen på side 26 i rapporten Fremtidens Velfærd og Globaliseringen, marts 2005]

"Det er således knap tre fjerdedele af det samlede langsigtede finansieringsproblem, der skal tilskrives den fremtidige indvandring fra mindre udviklede lande," skriver Velfærdskommissionen..."

Ikke-vestlige konsumerer mellem 200-300 mia. kr. af det offentlige velfærdsbudget på i alt knap 752 mia. kr. i budgettet for 2010.

---------------------------

Information om Danmark:

Er det på denne baggrund, at ledige danskere og danske pensionisterne skal stå for skud?

2,6 mill./750.000 = 3,47 gange, og det kan der komme så meget ud af, hvis man vil. Men det skal hemmeligholdes.

Medierne skyndte sig derfor at få berettet noget, der uden mindste tvivl var tænkt at skulle gøre det ud for en afvisning af vore informationer - uden mindste modargumentation, naturligvis. Jyllands-Posten oplyser, at omkostningen ved indvandrernes markant mindre tilstedeværelse på arbejdsmarkedet i dag svarer til 24 milliarder kroner om året lige netop den 30. marts 2010, og dette blev samme dag genbrugt af Børsen og Avisen.dk med næsten samme budskab. TV2 fik derimod den fordrejede information om de 24 mia. kr. allerede den 29. marts 2010: http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article/29563662/. Den 31. marts 2010 det samme budskab på engelsk til the Copenhagen post: http://www.cphpost.dk/news/national/88-national/48648-economist-immigrants-can-benefit-labour-market.html .

Jyllands-Posten "har også været rigtig dygtig" uden nogen research i 2008: nyfødte danskere giver underskud (men ikke nær så meget som de ikke-vestlige, kan vi tilføje, hvilket forelå tydeligt oplyst allerede i marts 2005). Og Politiken var her helt aktuel ved særegen henvisning til professor E. Wadensjö, Stockholm og vel at mærke, det er vigtigt at berette noget ganske andet fra helt skæve vinkler om netop samme emne, som det vi fik sandheden ud om til en mindre kreds. Sådan kører proganda-teknikken.

Nu var det i Politiken en forfatter, integrationskonsulent, foredragsholder og pennefører Hans Lassen. Integrationskonsulent Hans Lassen kan sagtens få 52.000 (ikke 77.000 som nedenfor) ikke-vestlige indvandrere i arbejde i Danmarks kommuner, hævder han i Politiken 3. juni 2010. Den 25. april 2010 fulgte Jyllands-Posten i øvrigt op med en ret uskyldigt meget spørgende kronik af Lone Nørgaard om emnet udlændingeudgifter indpakket som den bløde mellemvare.

Men hun får naturligvis intet svar, selvom det præcise svar netop forelægger og har været Jyllands-Posten og den samlede danske presse i hænde siden begyndelsen af april.

Nu det med E. Wadensjö, d.v.s. citat af Hans Lassen i kategorien form uden indhold:"...Om denne konklusion holder, ved vi faktisk ikke af den simple grund, at Wadensjös regnestykke fra dengang ikke er blevet vedligeholdt og opdateret. I hvert fald ikke på en måde, hvor offentligheden har kunnet stifte kendskab til det."

Mon han, i tillæg forfatter og foredragsholder Hans Lassen, selv vil ansætte 52.000 ikke-vestlige - kommunerne kan ikke uden at gøre ondt værre på finansieringssiden - ligesom Tøger Seidenfaden, der os bekendt kun vil have afviste irakere, hvis ikke det blev ulovligt ved lovindgreb i marts 2010. I et andet indlæg skriver Hans Lassen i Politiken også den 3. juni 2010: "Indvandrere bidrager positivt til økonomien. Uden indvandrerne havde vi manglet 65.000 i arbejdsstyrken." Vi kan tilføje: "Uden indvandrerne havde vi selvfølgelig også haft langt mere end 725.000 i Danmark i de arbejdsdygtige aldre, som er blevet nulstillet."

Om vi husker professor Eskil Wadensjö?

Nu må vi så til den famøse udregning fra Nykredits Jakob Legård Jakobsen i samarbejde med Danmarks Statistik, der har leveret mindst ét af følgende tal:

"Regnestykket er virkelig fantastisk": 77.000 individer i arbejde frem for ledighed giver en produktionsværdi på : kr.310.000*77.000 = 23,9 mia. kr.

"Man kan givet ikke påregne, at de offentlige udgifter i dette tænkte eksempel samtidig ville falde", eller kan det måske alligevel tænkes?

Konklusion: De skal måske på samme tid oppebære arbejdsløn og arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller pension for at frembringe et produktionsresultat på 310.000 kr. pr. år. En sparet udgift har vi lært er lige så godt som en øget indtægt. Jeg mangler således noget i udregningen. Derudover er der vist et par konti mere, der i dag trækkes en del på. Kunne man måske forestille sig, at nogle af udgifterne på disse ikke medtagede konti ville blive sparet, såfremt tankeksperimentet havde været en realitet? Vi har alle kontiene her nederst.

De 77.000 er vi også lidt kede af, i øvrigt ligesom vi heller ikke huer de alternative 52.000 ovenfor hos forfatteren og foredragsholderen Hans Lassen. Børn af efterkommere er der næsten flest af i de arbejdsdygtige aldre blandt de ikke-vestlige, men de kaldes danskere og medregnes ikke her. Så 77.000 skal sådan ganges med godt to, hvis oprindelsen tæller, og brevet fra Folketingets Indfødsretsudvalg, vel at mærke, ikke har ført til et identitetsskifte hos modtageren af brevet.

Det er også hemmeligt, hvorledes det ser ud med denne problemstilling : Se vort nyhedsbrev, der finder afsløringer herom i Danmarks Statistiks varedeklaration.

Men den slags, som vi beretter, kan og må man ikke fortælle danskerne. Netop derfor er de om sig og forsøger at blokere for sandheden. Du kender måske situationen ved et foredrag, hvor trængslen af spørgende klakører kan minde lidt om situationen her. De skal simpelthen forhindre dig i at stille det helt afgørende spørgsmål til foredragsholderen. Klakørerne tager tiden ved at spørge på skrømt om ligegyldigheder for netop at beskytte foredragsholderen imod, at dit afgørende spørgsmål kan rejses. Her er det så ikke et spørgsmål, men et svar. Alt sker naturligvis på kold beregning, men det ser tilforladeligt ud.

Det offentlige og den offentligt nedsatte Velfærdskommission har ganske uforvarende bragt baggrundsoplysningerne. Resten er forholdsregning, når vi kender det offentlige budget, meddelt af det ligeledes offentlige Danmarks Statistik. Der er ikke noget at debattere.

"if your heart is filled use your brain"

Velfærdssystemet bryder sammen om 2-4 år

Velfærd og indvandring fører hurtigt til kollaps

- vi lever i et besynderligt land, der slumrende træder vande til døden i en internationaliseret verden:

I maj 2005 viste en rapport fra Velfærdkommissionen, der havde én af velfærdssystemets egne kreatører som formand, at vores helt unikke danske velfærdssystem simpelthen gav underskud over livsforløbet.

Og den fra systemets begyndelse forventede udligning af under- og overskud rullende over generationerne var så absolut ikke indtruffet.

At systemet, som det var indrettet, ville virke netop, som det også virkede, havde ikke været udpræget vanskeligt at forudsige lige fra dets begyndelse. Med færre danske børnefødsler blandt uddannelses- og arbejdstravle unge, voksne danskere, og efter en march i stedet var sat igang ind i offentlighedssektorer af forældrene in spe udeblev børnefødsler naturligvis. Der var andre medvirkende årsager, der trak i den samme retning.

Ingen menig dansker havde ytret ønske om et såkaldt velfærdssystem. Det skal lige understreges.

Aldringen af befolkningen tog så sin begyndelse af samme grund, og børnefødsler kunne vi bare hente i udlandet, især i de ikke-vestlige lande, for alt var lige godt og lige fedt og alt kunne formes her i landet, fortalte ideologien. Der var bare det, at indvandringen og børnefødslerne førte til endnu større velfærdsforbrug pr. individ og stadigt højere velfærdsandel til ikke-vestlige. Og det blev endda værre efter første generation af indvandrere.

Regningen med udligning over generationerne blev mere og mere umulig at få til at gå op, som tiden gik. Og desuden skal vi lige huske at finansieringen af systemet fra begyndelsen var kollektiv over skatterne, hvorimod forbruget altså var mestendels privat disponeret – et ta’selvbord som f.eks. uddannelserne. Selv FN meldte da Perspektivplan U-90 som en del heraf præsenteredes før 1968: I må have råd til det.

Velfærdskommissionens selverkendelse:

For året 2004 var det så galt fat, at en dansker i gennemsnit forbrugte for kr. 750.000 mere velfærd gennem livet end samme gennemsnitsdansker indbetalte til systemet via skattebetalinger. Det blev så til underskud og statsgæld. Det var en hel del værre med indvandrerne og deres efterkommere. For alle indvandrere blev det gennemsnitlige underskud på velfærdsregningen kr. 2,5 mill. og for de ikke-vestlige blev underskuddet udregnet som velfærdsforbruget fratrukket skattebetalingen kr. 2,6 mill. over livsforløbet. En uhyre lav arbejdsmarkedstilknytning førte dem simpelthen til velfærdskasserne.

Hvor mange er her (?):

For 2009 kan det aflæses af den officielle statistik, at antallet af såkaldt fastboende i Danmark med cpr.nummer og fast bopæl, er steget med 23.287 til 5.534.738 ved udgangen af året.

Så vidt så godt. Indvandringen (minus udvandringen minus de døde) var i alt 16.289, når vi tæller korrekt og ikke ukorrekt, som det officielt er blevet kutyme her til lands. Denne kutyme tog sin begyndelse i 1991, hvor der officielt indførtes nogle ganske ubrugelige tællekategorier, der fra da af har forplumret optællingen af befolkningen. Vi protesterede dengang, men protesterne ignoreredes.

Men det bliver værre endnu. Nu kunne man prøve at trække (indvandringen) 16.289 fra (befolkningstilvæksten) 23.287. Det giver 6.998, og det skulle så vise nettotilvæksten som følge af fødsler (minus de døde). Men det kan ikke stemme for de officielle fødsler blandt udenlandske statsborgere er 3.237 i 2009, og de skal endda opspores som udenlandske nulårige. Danskernes fødsler kan vi se bort fra i denne sammenhæng for de føder ikke nok til at reproducere de døde danskere.

Det allermest sindssyge består i at vor officielle optællings-institution så udmærket erkender, at der er et problem her (selvfølgelig ikke på frontpage som tilfældet var med børnefødslernes pussige fordeling over ugens dage) med at en mængde børn født af både vestlige indvandrere og ikke-vestlige figurerer som danske statsborgere og derfor optælles fejlagtigt som danskere statsborgere. Men vi må ikke få oplyst hvor mange. Dette er uddybet og dokumenteret i vort nyhedsbrev primo 2010: http://danmark.wordpress.com/2010/02/25/information-om-danmarks-nyhedsbrev-udenlandsk-herkomst-blev-dansk-herkomst-i-1991/

Én af effekterne af et forrykt optællingssystem er, at vi ikke får oplyst pålidelige antal for vestlige og ikke-vestlige med fast ophold her i landet.

Vi har taget konsekvensen heraf med en alternative opgørelse:

I maj og juni 2009 foretog vi en pålidelig opgørelse af:

1. 
   
   
   Antallet af udenlandske statsborgere fordelt på 231 nationaliteter (denne mulighed findes endnu på grundlag af de officielle, tilgængelig data) i perioden 1979-2009
2. 
   
   
   Antallet af tildelte danske statsborgerskaber siden 1979
3. 
   
   
   Endelig har vi hentet det gennemsnitlige børneantal pr. kvinde i de respektive oprindelsesnationer

På dette grundlag kunne vi ved at gøre brug af den fælles dødsrate i Danmark (antal døde pr. år pr. 1000 indbyggere) regne os frem til, hvorledes befolkningssituationen så ud ultimo 2009 og vil se ud fremover, når vi i tillæg kender nettoindvandringen år for år fordelt på de repræsenterede nationaliteter.

Selvom der endog er meget stærke politisk korrekte interesser knyttet til at hævde, at der er sket og fortsat sker en tilpasning af indvandrernes børneantal til danske forhold, er der dog intet der underbygger dette; det forholder sig præcis modsat. At kalde de naturaliseredes eller efterkommernes børn for danskere eller kalde de fødte i Danmark for danskere falder vi ikke for.

Efter denne seneste privatiserede optællingsanalyse er her ultimo 2009:

700.000 vestlige og ikke-vestlige, hvoraf 554.000 er ikke-vestlige med fast bopæl og cpr.nummer i Danmark. Henholdsvis 12,65% og 10,01%.

Når vi i foregående indlæg fra 31. marts 2010 regnede med 600.000 ikke-vestlige byggede vi på en mere simpel analyse fra 2008. Vi har selvsagt ikke ansvaret for at tingene flyder. Der fandtes ikke andre brugbare alternativer som landet ligger. Det er ikke forskellen på godt 217 mia. kr og godt 209 mia. kr., der er skelsættende.

Vestliges og ikke-vestliges samlede overtyngde på velfærdsposterne i forhold gennemsnitsdanskeren: 2,5 mill./0,75 mill. = 3,33, forudsat Velfærdskommisionens analyser på den hemmelige information for 2004 fortsat har gyldighed. Ikke-vestliges overtyngde på velfærdsposterne i forhold til gennemsnitsdanskeren: 2,6/0,75 = 3,47

Beregning af alle indvandreres henholdsvis ikke-vestliges velfærdsforbrugsandel:

x/(1-x) *0,8735/0,1265 = 3,33, det giver x = 32,5% af 751,892 mia. = kr.244,4 mia.

y/(1-y) * 0,8999/0,1001 =3,47, det giver y = 27,9% af 751,892 mia. = kr.209,4 mia.

På 2010-finansloven udgør velfærdsposter i alt kr. 751,892 mia., steget fra kr. 592,287 mia. siden 2005. Beløbet er summen af de fremhævede poster for de respektive år i den anførte tabel her. Det samlede velfærdsforbrug er steget 27 % på 5 år. De sociale ydelser med 28,5% og sundhedsvæsensforbruget med 35,6% på 5 år.

Erfaringerne taler deres tydelige sprog:

En opgørelse fra Århus viste, at udgifterne til kontanthjælp var blevet fordoblet på fem år og i 1995 udgjorde 19% af den samlede kontanthjælpsudbetaling udbetalingerne til flygtninge (Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen nr. 4/1993).

SOCIALMINISTEREN SLÅR ALARM: Jyllandsposten 10. september 1999: Hver tredje på bistand er indvandrer. I 2002 var mere hver tredje (35-38 pct.) på kontanthjælp fremmed. 2003: 40 pct. af modtagerne indvandrere.

“Den aktive arbejdsmarkedspolitik m.v. hjalp ikke”:

I Århus modtog knap 1/3 af alle ikke-vestlige 40-64 årige kvinder førtids- eller socialpension i 2008 – svarende til 32,1 procent . På landsplan er antallet førtidspensionister blandt indvandrerne blevet knap tredoblet på 10 år i følge Berlingske Tidende. Integrationsudgifter: 16. oktober 2009: I Gellerup Planen er 80 pct. af indbyggerne på overførselsindkomst. 21. februar 2009: Antallet af indvandrere på førtids- eller socialpension i Århus er steget med 99,7 % på fem år. 53 pct. af de nyankomne var analfabeter i Sverige kunne vi læse 28. januar 2009. 90 pct. af de tvangsfjernede i København var fremmede, læste vi den 27 marts 2008. 24. marts 2009: http://www.berlingske.dk/article/20090227/danmark/902270355/“Alternativet til fængsel til de 15-17-årige lovovertrædere har ikke den store effekt, når det drejer sig om at holde dem væk fra kriminalitet…” Behandling af unge kriminelle virker ikke: http://www.berlingske.dk/article/20090324/danmark/90324027/

“80 procent af de ungdomskriminelle, der udstår en to-årig behandlingsdom, bryder loven igen. Det viser ny rapport fra Justitsministeriet…” Forventningerne var igen ligesom ressourceindsatsen enorme – det er ingen molbohistorie, der er fuld dokumentation for den, der tager sig til hovedet: Effekten udeblev

En tilsvarende udvikling for den samlede velfærd kan højest fortsætte 2-4 år. Samtidig lukker eller flytter finansieringskilderne, der er samhandelsvirksomhederne, med største hast nogensinde i 2010, og omstillingen til den internationale konkurrence i f.eks. uddannelsesektoren ligger fortsat brak.

J. E. Vig, cand oecon.

3. april 2010

"if your heart is filled use your brain"