Sandheden er (det,) hvad du tror på (?)
Internationalismens fødekæde
Af
Jørn E. Vig
Indholdsfortegnelse
Forord
Indledning
1. kapitel
Internationalisme er ikke bare snak og naivt tankespind...............
De største løgne jeg er blevet fortalt - Knap en tredjedel af din personlige indkomstskat bruges til rentebeta-linger på statsgælden - Statsgældsproblemet - Statspapirgæld og lånegæld
2. kapitel
Mellem to verdenskrige.............................
Professor L. V. Birck forfattede en historisk, statsgældsopgørelse for Europa i 1925 - Versailles-Traktatens krigsskadeserstatning - Nyt internationalt handels- og statslånesystem - Guldmøntfod - Kapitalisation og statsgæld - Arne Rasmussens afhandling - Om pengeforringelse, gæld og afhængighed - Samarbejdet med fjenden straks efter WWI - Stabiliseringsfonde - Bilateral udligning herunder J. O. Krags bemærkninger i 1944 om den tyske Storrumsplan - Bretton Woods forhandlingerne - Henry Morgenthau Jr., John M. Keynes, Harry D. White - Det britiske og det amerikanske systemforslag - Fælles Pengeenhed - Kritik fra Norges Bank på eksiladressen i London
3. kapitel
Fælleserklæringen fra eksperterne...................................
Et mystisk system ansporer regeringspolitikerne til statsgæld - Forpligter statsgæld ikke? - Tilbage til 1920-erne, 1930-erne og 1940-erne - Hvad bliver EURO-en midlet til? - Tilbage til guldet, 1. del og 2. del? - Det endelige sammenbrud og Den Nye Verdens Orden, "Den ydre" og "den indre" opfattelse - Systemets udvikling og kollaps efter krigen - Advarslerne fra Robert Triffin
4. kapitel
Bag ved scenen.....................
Rådet for Udenrigsanliggender i U.S.A. (C.F.R) - Det Federale Reserve System overtager det amerikanske pengesystem (“Privatisering af pengeudstedelsen”) - FDR's tilblivelseshistorie i uofficiel, kort version - Wie-ner-Kongressen - Elitens totalitære interesser - Lenins transport gennem Tyskland, Danmark, Sverige og Fin-land til Rusland - Statsudlåner nr. 1
5. kapitel
TIDEVANDS-ØKONOMI……………
Tema: Økonomiens op- og nedgange – hvor stammer de fra?
Dag-til-dag-kommentatorerne - Den amerikanske økonomi 2001 - Intet nyt under solen (1920-erne og 1890-erne) - Erfaringer med krigsfinansiering m.v. - Sammendrag - Kollapset i Japan-økonomien - USA-økonomien mellem flod og ebbe - Danske forhold 2002 - Før og nu
6. kapitel
Federal Reserve Notes erstatter Dollars.......................................
(Magten set mere fra "den indre" opfattelse)
“John Maynard Keynes drak whisky, Karl Marx øl” - Bedraget er gammelt - “Arbejdernes internationale kampdag”- Styring via det materielle - Krigsmandskunst eller skjult dagsorden - Kosovo, løgn over løgn - Den Trilaterale Kommission - Mellem To Tidsaldre - Bilderberggruppen - De internationales og muslimernes planer stemmer med hinanden - ECU eller EURO, vanskeligheder for magthaverne - EURO-ens deroute det første år som forudset af spekulanterne var for valutaspekulanterne.
7. kapitel
Alt omfattende bedrag og terror.................................
At få de frihedselskende til at sige Ja - Det egentlige falskmøntneri i Danmark - Menneskeheden (først landbru-gerne og fiskerne) ved et vendepunkt - Der er noget råddent i denne stat, Danmark - Professor i Danmark går på pension - Grundlov og Europa - Verdensøkonomien, et falsk påskud for samling - ”Det er cool” at være kommunist igen - Terroren fra den 11. september 2001.
8. kapitel
Hvad kom først, hønen eller ægget..................................
Hvorfor den russiske revolution - Monopol og monopson - Vejen til undergangen for Danmark – Indvandrin-gens og statsgældens omkostninger - Jo længere desto værre - Indvandringen til Danmark i perioden 1600-1960 - Eksperimental-Psykologi
9. kapitel
Mental-tilstanden bliver til adfærd, herunder kriminel adfærd…...................
Udviklingen i de kriminelle gerninger i Danmark 1960-1990 - Ressourcerne til at stoppe kriminaliteten eller de kriminelle - Forklaringer på kriminalitet - Kriminaliteten blandt indvandrerne - Spørgsmål til de ansvarlige myndigheder i 1995 og deres svar – Ny svindleriske kriminalitetssammenligninger - Danmarks Statistik falder
over matematikken - Et eksempel på konsekvenserne - Vi advarede i 1995 - Et andet eksempel på konse-kvenserne - Grundlaget for sammenligninger udviskes - Københavns Politi om unges kriminalitet (2003) – Internationale sammenligninger af kriminalitet – Børnefødslernes fejlopgørelse fortegner ligeledes billedet
10. kapitel
“Det nye menneske”.......................................
"Leipzig-forbindelsen" - Egne erfaringerne ved at undervise HD-studerende i 12 år på Handelshøjskolen - Wilhelm Maximilian Wundt i Leipzig - G. W. F. Hegel - En af hovedfigurerne i "Det moderne gennembrud i Danmark" - Amerikansk psykologi bliver importeret fra Leipzig i Tyskland - To danske sandhedsvidner, hver fra sin tid - Dansklærerforeningen anno 2002 - Den nye verdensorden (NWO) kræver sine ofre - Andet dansk sandhedsvidne
11. kapitel
Overordnet filosofi bag marketing og pædagogik i 1980-erne..........
Filosofferne inklusive eksistentialisterne bag dansk marketing - Internationalisme, Den Tredie og Miljø, Den Fjerde Bølge - EU/UN-Pædagogig anno 1996
Forklaringsstumper bag kriminaliteten 1960-1990 og Trotsky Plan
12. kapitel
Eksempler på ændringer i et politisk områdes karakter og grænser..............
Fagforeningstvang og politisk tvang indføres ved lov i Danmark - Etnisk diskrimination ved lov i Danmark - Borgerovervågning, Spionkortet - Rockerkrig på TV - Lov om indførelse af undtagelseslov i England - Unions-propaganda, en del af bedraget - Princip for en god forfatning, EU-forfatning? - Det fortalte de ikke om den tyske besættelse af Danmark
13. kapitel
Hvad du skal vide, og hvad kan du gøre..............................
Hvad er magt - Højre-Venstre-1-2-1-2-Højre-Venstre - Ledigheden fejlopgøres - Dansk skole, uddannelse og produktion på retur - Privat Topmøde i København - Euro og dansk finanslov 1997 - Planens skibbrud - Vort sikreste brohoved - Efterskrift
Appendix 1.……...….…………….
Et nyt Europa – et tabt Europa
Ledighed før og nu - Grundlov og Europa - Nedsmeltning af det monetære system - Tre skridt frem, to tilbage – Når magten samles
Appendix 2…………………
Finanskriser
De senere års finanskriser og kræfterne bag, en lettere gennemgang i hovedtræk af spørgsmålene behandlet i kapitel 5: TIDEVANDS-ØKONOMI.
Appendix 3
Landmandbank-krakket i forskellig belysning………........
Med udgangspunkt i Enron, USA, et dansk dejavue af Enron anno 1923.
Index………………………………………………………………………………...450
Litteraturliste
plus indstik
1. udgave, 1995
2. udgave, 1997
3. udgave, 2000
4. udgave, 2002
5. udgave 2004
6. udgave 2005
7. udgave 2006
Privat udskrift
Forord
Europa ved et vendepunkt. Et århundrede med tre verdenskrige. Den sidste førtes i de finansielle og mentale systemer i det 20. århundrede inden den fortsatte i den fysiske verden i det 21. århundrede. Først en mystisk verdenskrig imod terror, der ikke lader sig bekæmpe reelt, så måske en frontkrig, men mellem hvem? Verdenskrigen begyndte officielt den 11. september 2001. Et Europa i 1950-erne og 1960-erne med en velstandsfremgang uden sidestykke i historien og for så vidt ej heller i fremtiden.
Integrationen af Europa-staterne var for "Freden i Europa.” Det var Sovjetunionen også. Hitler, Alexander den Store, Napoleon, Filip den Anden og Cæsar lovede det samme. Virkeligheden viste sig at være det modsatte af det proklamerede. Kendere af historien vil vide, at ingen union er blevet skabt uden krig.
Hvis blikket kastes på andre sider af udviklingen end de formelle europæisk-politiske med alle dens ord, planer, beslutninger, indretninger, gøremål og især billeder, som borgerne dagligt bombarderes med, vil et mere sandt billede tone frem.
Hvilke kendetegn har den demokratiske styreform fået, den styreform som vi stort set alle i princippet priser højt. Velstanden blev udskiftet med tildelt velfærd. De formelle magthavere og de materielle ressourcer skabt af flittige og dygtige europæere blev én front i konflikten, der opstod. En uddannel-seseksplosion i Nordeuropa førte 50-60% af en ungdomsårgang i 1990-erne til en studieforberedende uddannelse med endestation i den bureaukratiske sektor, en anden front. Kampen om kundskaberne, eller kampen mod kundskaberne...?
Flere af disse unge syntes at tro at de kom op i universet eller måske himlen – i hver fald op til sandheden - ved at gå på universitetet. Der skabtes de gangbare ideologier, som havde magthavernes bevågenhed. Alt var nyt og smart, alt var brugbart, hvis det passede ind i den lagte plan.
Sandheden er det folk tror på.
Mange af studierne skulle få en andet indhold og en anden metode efter krigen. Noget tilpasning til tidens krav, kan vi kalde det til at begynde med. Nationaløkonomi-termerne blev efter Den anden Verdenskrig heller ikke forstået af ret mange mennesker, der havde sat sig ind i det, der kaldtes viden før krigen. Det var der, en helt oplagt ganske selvindlysende årsag til. Der skete noget med individerne, bl.a. via opdragelsen og den usande TV- og mediekultur; og ideologismen blev efterhånden markedsført på ny i 1960-erne og 1970-erne, da børnene født under eller lige efter krigen var vokset til. Nu var historie blevet et spørgsmål om rette teori, kendsgerninger forsvandt mere og mere.
Nu fik Europa det skidt efter opgangen i 1950-erne og 1960-erne. Den opfundne velfærd kom ind og afløste velstanden, velstanden omdannedes til såkaldt velfærd. Der var en verden uden for Europa, der kastede det formelle koloniherredømme af sig og stillede krav om mere selvstændig tilværelse. Aktiviteten blev fra begyndelsen af 1970-erne truet i et Europa suppleret af olieprisstignings-chokkene i 1974 (400 procent) og i 1979 langt mere end de professionelle politikere og journalisterne turde berette. Men var oileprisstigningerne, som vi blev foregøjlet var årsagen til ulykker, nu virkelig årsagen? Et Europa, hvor alt havde været muligt. Dynamikken forsvandt tilsyneladende med ansvaret, og statsgælden voksede på ny som i 1920-erne og 1930-erne.
Der kunne tales om statsgælden igen som et problem, men ikke seriøst i det brede forum og slet ikke blandt tidens dagsordensættere af postmodernismens politiske korrekthed.
Sandheden er måske det, man kan få folk til at tro. Virkeligheden var nu en individuel tænkt virkelighed. Sandheden blev relativ, og det gjaldt primært om at vælge den rigtige.
Der var lagt planer for et helt nyt Europa, et integreret Europa, en forbundsstat eller et statsforbund. Her kunne ansvarsforflygtigelsen over statsgælden og alt det andet, som denne gennemgang omhandler, måske fortsætte.
Jeg har valgt at redegøre for den del af historien, der angår de forældede økonomi-betragtningers tilbli-velse og den menneskelige ulykke, der skal findes i, at alt for mange individer synes at gå til grunde umiddelbart fra starten af deres skoletid.
Der førtes en anden krig end den fysiske under Den anden Verdenskrig, en finansiel krig, som ofte ind-leder krige. Et grundigt gennemprøvet tysk eksperimental-psykologisk projekt fra 1800-tallet erobrede opdragelses- og undervisningssystemet i U.S.A. før 2. Verdenskrig. Efter 2. Verdenskrig gjaldt det Europa. Der var lagt en plan for Europa, en for verden, længe før du blev født. Den Nye Verdens Or-den eller Abernes Planet kan endemålet kaldes, alt efter smag.
Jeg viser noget af det, der har ført til et planøkonomisk, halvfascistisk, kaotisk tilskuds-Europa med i bedste fald et medie-demokrati eller et styret demokrati, som det kaldes nutidens officielle lydstater i en kort overgangsfase. 40 år tidligere havde man kaldt dem marionetter og marionetregimer. Det fra starten bedrageriske, internationale betalingssystem skabt under Den anden Verdenskrig var specielt egnet for eller designet til efterkrigstidens svage, professionelle politikere, der hellere ville springe over, hvor gærdet var lavest for levebrødet og lade andre bestemme.
Helt centralt har man forestillet sig Økonomisk-Monetære-Union vil trække magten tilbage til Europa måske med en hidtil ukendt hjælp fra nye kilder. Magten flyttedes til U.S.A. i tyverne og trediverne. Hvilken pris borgerne må betale for en sådan ny eller gammel Europa-indretning, forsøger jeg at for-tælle i et bramfrit og mundret sprog uden den sædvanlige heksekunst, der ellers præger europæiske økonomer uddannet efter Anden Verdenskrig. Jeg har til det sidste valgt en række konkrete mønstre set fra Danmark; men læseren vil se udviklingen i sin egen nation i det, som jeg redegør for. Forud-sætningen for at du ser det internationale bedrag, er at du åbner øjnene og tænker dig floskel-frit og selvstændigt om.
Danskerne sagde først fra med stemmesedlen over for løgnene omkring Europa-integrationen den 2. juni 1992, samme år som vi bankede Europa i fodbold. Den 18. maj 1993 vandt herrerne dog spillet med gulerod og piskeslag for 1 mia. kr. i medieomkostninger. Så fik vi afstemningen om den fælles, obligatoriske Europamønt Euro, hvortil danskerne stemte Nej den 28. september 2000.
Arbejdet med denne gennemgang startede i midten af 1990-erne. Gennemgangen er ajourført nogenlunde indtil omkring medio 2005. En særlig tak vil jeg rette til Afdelingsforstander ved Aalborg Universitetscenter P. H. Bering, til forfatter Jens Jackie Jensen, Herlev og til direktør Torvald Fonsbøl, Kolding for de mange kommentarer og forslag, disse har været mig behjælpelige med ved arbejdet med "Sandheden er (det,) hvad du tror på (?)” Og tak til min ven Knud Bagge Johansen.
"Den, der kender sandheden, og ikke
lader den komme frem - han er i
sandhed en ynkelig pjalt.”
Willi Senff
Et nyt Europa – et tabt Europa
Ledighed før og nu - Grundlov og Europa - Nedsmeltning af det monetære system - Tre skridt frem, to tilbage – Når magten samles
Appendix 2…………………
Finanskriser
De senere års finanskriser og kræfterne bag, en lettere gennemgang i hovedtræk af spørgsmålene behandlet i kapitel 5: TIDEVANDS-ØKONOMI.
Appendix 3
Landmandbank-krakket i forskellig belysning………........
Med udgangspunkt i Enron, USA, et dansk dejavue af Enron anno 1923.
Index………………………………………………………………………………...450
Litteraturliste
plus indstik
1. udgave, 1995
2. udgave, 1997
3. udgave, 2000
4. udgave, 2002
5. udgave 2004
6. udgave 2005
7. udgave 2006
Privat udskrift
Forord
Europa ved et vendepunkt. Et århundrede med tre verdenskrige. Den sidste førtes i de finansielle og mentale systemer i det 20. århundrede inden den fortsatte i den fysiske verden i det 21. århundrede. Først en mystisk verdenskrig imod terror, der ikke lader sig bekæmpe reelt, så måske en frontkrig, men mellem hvem? Verdenskrigen begyndte officielt den 11. september 2001. Et Europa i 1950-erne og 1960-erne med en velstandsfremgang uden sidestykke i historien og for så vidt ej heller i fremtiden.
Integrationen af Europa-staterne var for "Freden i Europa.” Det var Sovjetunionen også. Hitler, Alexander den Store, Napoleon, Filip den Anden og Cæsar lovede det samme. Virkeligheden viste sig at være det modsatte af det proklamerede. Kendere af historien vil vide, at ingen union er blevet skabt uden krig.
Hvis blikket kastes på andre sider af udviklingen end de formelle europæisk-politiske med alle dens ord, planer, beslutninger, indretninger, gøremål og især billeder, som borgerne dagligt bombarderes med, vil et mere sandt billede tone frem.
Hvilke kendetegn har den demokratiske styreform fået, den styreform som vi stort set alle i princippet priser højt. Velstanden blev udskiftet med tildelt velfærd. De formelle magthavere og de materielle ressourcer skabt af flittige og dygtige europæere blev én front i konflikten, der opstod. En uddannel-seseksplosion i Nordeuropa førte 50-60% af en ungdomsårgang i 1990-erne til en studieforberedende uddannelse med endestation i den bureaukratiske sektor, en anden front. Kampen om kundskaberne, eller kampen mod kundskaberne...?
Flere af disse unge syntes at tro at de kom op i universet eller måske himlen – i hver fald op til sandheden - ved at gå på universitetet. Der skabtes de gangbare ideologier, som havde magthavernes bevågenhed. Alt var nyt og smart, alt var brugbart, hvis det passede ind i den lagte plan.
Sandheden er det folk tror på.
Mange af studierne skulle få en andet indhold og en anden metode efter krigen. Noget tilpasning til tidens krav, kan vi kalde det til at begynde med. Nationaløkonomi-termerne blev efter Den anden Verdenskrig heller ikke forstået af ret mange mennesker, der havde sat sig ind i det, der kaldtes viden før krigen. Det var der, en helt oplagt ganske selvindlysende årsag til. Der skete noget med individerne, bl.a. via opdragelsen og den usande TV- og mediekultur; og ideologismen blev efterhånden markedsført på ny i 1960-erne og 1970-erne, da børnene født under eller lige efter krigen var vokset til. Nu var historie blevet et spørgsmål om rette teori, kendsgerninger forsvandt mere og mere.
Nu fik Europa det skidt efter opgangen i 1950-erne og 1960-erne. Den opfundne velfærd kom ind og afløste velstanden, velstanden omdannedes til såkaldt velfærd. Der var en verden uden for Europa, der kastede det formelle koloniherredømme af sig og stillede krav om mere selvstændig tilværelse. Aktiviteten blev fra begyndelsen af 1970-erne truet i et Europa suppleret af olieprisstignings-chokkene i 1974 (400 procent) og i 1979 langt mere end de professionelle politikere og journalisterne turde berette. Men var oileprisstigningerne, som vi blev foregøjlet var årsagen til ulykker, nu virkelig årsagen? Et Europa, hvor alt havde været muligt. Dynamikken forsvandt tilsyneladende med ansvaret, og statsgælden voksede på ny som i 1920-erne og 1930-erne.
Der kunne tales om statsgælden igen som et problem, men ikke seriøst i det brede forum og slet ikke blandt tidens dagsordensættere af postmodernismens politiske korrekthed.
Sandheden er måske det, man kan få folk til at tro. Virkeligheden var nu en individuel tænkt virkelighed. Sandheden blev relativ, og det gjaldt primært om at vælge den rigtige.
Der var lagt planer for et helt nyt Europa, et integreret Europa, en forbundsstat eller et statsforbund. Her kunne ansvarsforflygtigelsen over statsgælden og alt det andet, som denne gennemgang omhandler, måske fortsætte.
Jeg har valgt at redegøre for den del af historien, der angår de forældede økonomi-betragtningers tilbli-velse og den menneskelige ulykke, der skal findes i, at alt for mange individer synes at gå til grunde umiddelbart fra starten af deres skoletid.
Der førtes en anden krig end den fysiske under Den anden Verdenskrig, en finansiel krig, som ofte ind-leder krige. Et grundigt gennemprøvet tysk eksperimental-psykologisk projekt fra 1800-tallet erobrede opdragelses- og undervisningssystemet i U.S.A. før 2. Verdenskrig. Efter 2. Verdenskrig gjaldt det Europa. Der var lagt en plan for Europa, en for verden, længe før du blev født. Den Nye Verdens Or-den eller Abernes Planet kan endemålet kaldes, alt efter smag.
Jeg viser noget af det, der har ført til et planøkonomisk, halvfascistisk, kaotisk tilskuds-Europa med i bedste fald et medie-demokrati eller et styret demokrati, som det kaldes nutidens officielle lydstater i en kort overgangsfase. 40 år tidligere havde man kaldt dem marionetter og marionetregimer. Det fra starten bedrageriske, internationale betalingssystem skabt under Den anden Verdenskrig var specielt egnet for eller designet til efterkrigstidens svage, professionelle politikere, der hellere ville springe over, hvor gærdet var lavest for levebrødet og lade andre bestemme.
Helt centralt har man forestillet sig Økonomisk-Monetære-Union vil trække magten tilbage til Europa måske med en hidtil ukendt hjælp fra nye kilder. Magten flyttedes til U.S.A. i tyverne og trediverne. Hvilken pris borgerne må betale for en sådan ny eller gammel Europa-indretning, forsøger jeg at for-tælle i et bramfrit og mundret sprog uden den sædvanlige heksekunst, der ellers præger europæiske økonomer uddannet efter Anden Verdenskrig. Jeg har til det sidste valgt en række konkrete mønstre set fra Danmark; men læseren vil se udviklingen i sin egen nation i det, som jeg redegør for. Forud-sætningen for at du ser det internationale bedrag, er at du åbner øjnene og tænker dig floskel-frit og selvstændigt om.
Danskerne sagde først fra med stemmesedlen over for løgnene omkring Europa-integrationen den 2. juni 1992, samme år som vi bankede Europa i fodbold. Den 18. maj 1993 vandt herrerne dog spillet med gulerod og piskeslag for 1 mia. kr. i medieomkostninger. Så fik vi afstemningen om den fælles, obligatoriske Europamønt Euro, hvortil danskerne stemte Nej den 28. september 2000.
Arbejdet med denne gennemgang startede i midten af 1990-erne. Gennemgangen er ajourført nogenlunde indtil omkring medio 2005. En særlig tak vil jeg rette til Afdelingsforstander ved Aalborg Universitetscenter P. H. Bering, til forfatter Jens Jackie Jensen, Herlev og til direktør Torvald Fonsbøl, Kolding for de mange kommentarer og forslag, disse har været mig behjælpelige med ved arbejdet med "Sandheden er (det,) hvad du tror på (?)” Og tak til min ven Knud Bagge Johansen.
"Den, der kender sandheden, og ikke
lader den komme frem - han er i
sandhed en ynkelig pjalt.”
Willi Senff
Jørn E. Vig
Indledning
Jeg mener at Danmark forgår. Ikke således at formen på sunde og bælter vil ændre sig væsentligt, men i den forstand at landet forstået som en i hovedsagen homogen nationalstat i løbet af højst to generationer fra dags dato (5. september 2005) vil være ukendeligt for en voksen nutidsdansker, med-mindre han præsenteres for et danmarkskort og får at vide at dette kort faktisk afbilder det stykke jord, han står på. Enhver vågen dansker kan i dag se, at dette virker sandsynligt, hvis de nu herskende ten-denser får lov at fortsætte. Følger man de officielle beskrivelser af landets/samfundets forhold, der stadig findes - ganske vist i stadigt aftagende kvalitet - vil man ikke være i tvivl om, hvor det med matematisk sikkerhed bærer hen for landet. Hvordan kunne det gå sådan, ende så galt?
[1]) Hvorfor skal Danmark, U.S.A. eller for så vidt enhver anden nation - forgå?
Hvorfor er i grunden et krævende ord. Hvilke motiver ligger bag den udvikling, der er sat i gang, eller skulle jeg hellere hævde, at opløsningen sker af logisk nødvendighed?
Den logiske følge, der fører til, at Danmark uden forstyrrende indgriben vil gå i opløsning er kun den ene halvdel af svaret på dette hvorfor. Landet er mig bekendt gået bankerot tre gange, og her der måske nogle regler , som i hvert fald gælder for logebrødre.
Da jeg efterhånden havde fået god tid efter have undervist 12 år ved Handelshøjskolerne i København og Århus og arbejdet godt 7 år i bl.a. Centraladministrationen, besluttede jeg mig til at undersøge disse for mig selvsagt vedkommende spørgsmål.
"Der er noget galt i Danmark, Dybbøl Mølle maler helt ad helved’ til", sang John Mogensen i 1972. Louis Miehe-Renard sang, "Tro dem ikke" samme år. Kunstnere har jo sommetider en forunderlig sjet-te sans.
Det er grundlæggende en god ide som udgangspunkt at undersøge, hvem en forbrydelse gavner, når man skal søge dens årsag.[2]
Er jeg for påståelig, stejl og skråsikker i mine vurderinger? Måske. Døm selv. Jeg viser en udvikling, nogle forløb. Du får dem med sikkerhed ikke bekræftet af TV. Det kan jeg love dig for.
Var der ting, som du selv i din udvikling var faldet over, og som var forblevet gåder, tænkte jeg. For eksempel angst, skyldfølelse, mindreværdsfølelse, blot manglende selvværd eller bare ukendskab; det kender vi vel alle til. De begrænser os meget!
Afgørende for dit udbytte af denne gennemgang:
Vi har alle en ramme, hvorfra vi ræsonnerer, og vore rammer er selvfølgelig forskellige. Du bliver antagelig nødt til at overskride dine nuværende grænser, hvis du vil videre og forstå disse sammen-hænge. Rammerne eller skallen omkring dit/mit univers begrænser dit/mit udsyn din/min indsigt. Og sådan er det for os alle for en tid. Jo længere tid du har tænkt i de givne rammer, desto vanskeligere har du nok ved at revidere dine tankevaner (fordomme). Hele din/min identitet knytter sig efterhånden til netop din/min vante forestillings- eller referenceramme. Når den trues kan vi let blive vrede, aggressive og afvisende.
Er du utrænet, det er de fleste akademikere, fordi de indoktrineres en hel del, skal du overskride grænser i dig selv, for at se hvilket bedrag, du er sat i. Hvis du overhovedet derefter kan se, at der er tale om et bedrag. Du vil muligvis blive chokeret undervejs og måske afvise; men så husk på denne indledning:
Bedraget, er enkelt, men gjort kompliceret i din vante/tillærte referenceramme, og gjort enkelt i hen-seende til det, som er nok så sammensat i forhold til dine vante forestillinger. Problemet for mange er manglende evne til at koncentrere sig og det uvante i at forfølge en problemstilling stædigt og vedvarende til dens udspring. Alt i vort samfund indbyder til overfladiskhed og det lave gærde, der er lettere at sætte over.
Uden din accept af de netop beskrevne nævnte forudsætninger bør du standse læsningen her.
Jeg må starte med løgnene, de mest skæbnesvangre løgne jeg er blevet fortalt, og der må jeg på et tids-punkt falde over sporene der leder til Danmarks grav.
Johannes Jørgensen indleder sin 'Klokke Roland' (om løgnene om Første Verdenskrig) i 1916:
"Klokke Roland er mit Navn
"naar jeg klemter, er det Brand
"naar jeg kimer, er det Sejr i Flanderland!"
Sådan stod der i gamle dage på den store klokke i Gents Beffroi.
Klokke Roland ringer, Klokke Roland ringer, Flanderns store stridsklokke og sejrsklokke ringer ud i Ragnarok. Og lytter vi Nordboer godt til, så hører vi grant, at det er med vor moders tunge, den taler, og at den siger og synger som skjalden i den nordiske Højsang:
Jeg mener at Danmark forgår. Ikke således at formen på sunde og bælter vil ændre sig væsentligt, men i den forstand at landet forstået som en i hovedsagen homogen nationalstat i løbet af højst to generationer fra dags dato (5. september 2005) vil være ukendeligt for en voksen nutidsdansker, med-mindre han præsenteres for et danmarkskort og får at vide at dette kort faktisk afbilder det stykke jord, han står på. Enhver vågen dansker kan i dag se, at dette virker sandsynligt, hvis de nu herskende ten-denser får lov at fortsætte. Følger man de officielle beskrivelser af landets/samfundets forhold, der stadig findes - ganske vist i stadigt aftagende kvalitet - vil man ikke være i tvivl om, hvor det med matematisk sikkerhed bærer hen for landet. Hvordan kunne det gå sådan, ende så galt?
[1]) Hvorfor skal Danmark, U.S.A. eller for så vidt enhver anden nation - forgå?
Hvorfor er i grunden et krævende ord. Hvilke motiver ligger bag den udvikling, der er sat i gang, eller skulle jeg hellere hævde, at opløsningen sker af logisk nødvendighed?
Den logiske følge, der fører til, at Danmark uden forstyrrende indgriben vil gå i opløsning er kun den ene halvdel af svaret på dette hvorfor. Landet er mig bekendt gået bankerot tre gange, og her der måske nogle regler , som i hvert fald gælder for logebrødre.
Da jeg efterhånden havde fået god tid efter have undervist 12 år ved Handelshøjskolerne i København og Århus og arbejdet godt 7 år i bl.a. Centraladministrationen, besluttede jeg mig til at undersøge disse for mig selvsagt vedkommende spørgsmål.
"Der er noget galt i Danmark, Dybbøl Mølle maler helt ad helved’ til", sang John Mogensen i 1972. Louis Miehe-Renard sang, "Tro dem ikke" samme år. Kunstnere har jo sommetider en forunderlig sjet-te sans.
Det er grundlæggende en god ide som udgangspunkt at undersøge, hvem en forbrydelse gavner, når man skal søge dens årsag.[2]
Er jeg for påståelig, stejl og skråsikker i mine vurderinger? Måske. Døm selv. Jeg viser en udvikling, nogle forløb. Du får dem med sikkerhed ikke bekræftet af TV. Det kan jeg love dig for.
Var der ting, som du selv i din udvikling var faldet over, og som var forblevet gåder, tænkte jeg. For eksempel angst, skyldfølelse, mindreværdsfølelse, blot manglende selvværd eller bare ukendskab; det kender vi vel alle til. De begrænser os meget!
Afgørende for dit udbytte af denne gennemgang:
Vi har alle en ramme, hvorfra vi ræsonnerer, og vore rammer er selvfølgelig forskellige. Du bliver antagelig nødt til at overskride dine nuværende grænser, hvis du vil videre og forstå disse sammen-hænge. Rammerne eller skallen omkring dit/mit univers begrænser dit/mit udsyn din/min indsigt. Og sådan er det for os alle for en tid. Jo længere tid du har tænkt i de givne rammer, desto vanskeligere har du nok ved at revidere dine tankevaner (fordomme). Hele din/min identitet knytter sig efterhånden til netop din/min vante forestillings- eller referenceramme. Når den trues kan vi let blive vrede, aggressive og afvisende.
Er du utrænet, det er de fleste akademikere, fordi de indoktrineres en hel del, skal du overskride grænser i dig selv, for at se hvilket bedrag, du er sat i. Hvis du overhovedet derefter kan se, at der er tale om et bedrag. Du vil muligvis blive chokeret undervejs og måske afvise; men så husk på denne indledning:
Bedraget, er enkelt, men gjort kompliceret i din vante/tillærte referenceramme, og gjort enkelt i hen-seende til det, som er nok så sammensat i forhold til dine vante forestillinger. Problemet for mange er manglende evne til at koncentrere sig og det uvante i at forfølge en problemstilling stædigt og vedvarende til dens udspring. Alt i vort samfund indbyder til overfladiskhed og det lave gærde, der er lettere at sætte over.
Uden din accept af de netop beskrevne nævnte forudsætninger bør du standse læsningen her.
Jeg må starte med løgnene, de mest skæbnesvangre løgne jeg er blevet fortalt, og der må jeg på et tids-punkt falde over sporene der leder til Danmarks grav.
Johannes Jørgensen indleder sin 'Klokke Roland' (om løgnene om Første Verdenskrig) i 1916:
"Klokke Roland er mit Navn
"naar jeg klemter, er det Brand
"naar jeg kimer, er det Sejr i Flanderland!"
Sådan stod der i gamle dage på den store klokke i Gents Beffroi.
Klokke Roland ringer, Klokke Roland ringer, Flanderns store stridsklokke og sejrsklokke ringer ud i Ragnarok. Og lytter vi Nordboer godt til, så hører vi grant, at det er med vor moders tunge, den taler, og at den siger og synger som skjalden i den nordiske Højsang:
Fæ dø,
Frænde dø,
Et véd jeg som aldrig dør,
Dommen over den døde. (citat slut)
1. Kapitel
Internationalisme
Ikke bare snak og naivt tankespind
Jeg ledte efter de manglende spor. Man kan komme til gravens rand på en løgn, men aldrig komme tilbage igen, sagde en klog franskmand. Eller er det alligevel muligt? Er opløsningen af Danmark startet på det rette tidspunkt, således at der skulle være mulighed for en redning? Den, der lyver om én ting, lyver som regel også om andre ting. Det der gemmes i sne kommer frem i tø.
Afrika kan også bidrage med ordsprog: En løgn kan fortælles på syv måder, sandheden på én. Hvor erfaringen, prægningen i dag stammer fra, skal læseren få at se.
Den første løgn
Statsgæld uden betydning
I uddannelsen til universitetsøkonom havde man forsøgt at bilde mig ind uden ordentlig forklaring, forstås, at statsgæld er af totalt underordnet betydning.
Enhver bankansat ved at bankerne udlåner (penge-) anvisninger, der i alt lyder på 8-10 gange mere end der på noget tidspunkt er indskudt af, hvad jeg vil kalde reelle værdier eller reel købekraft. Sådanne pengeanvisninger er gældsbeviser ("ihændehaverbeviser"), hvor banken erklærer, at den skylder ihændehaveren af det pågældende dokument en vis sum værdier. Eftersom der kun er dækning for en lille del af dette beløb, er bankerne naturligvis reelt insolvente, og pengeanvisningerne kan betragtes som hovedsageligt falske. Ud fra den betragtning er der naturligvis noget rigtigt i at trække på skulderen af gæld. En person der intet ejer kan udmærket udstede gældsbeviser[3]. Som privatperson risikerer man ganske vist at komme i spjældet, hvis man udsteder penge, men det er vanskeligt at gøre det samme ved Nationalbanken (som efter loven har monopol herpå), Folketinget eller Finansmini-steriet, selv om det var nok så berettiget. Og i øvrigt kan fallentens gældsbeviser sagtens bruges som betalingsmiddel folk imellem, bare de involverede tror på, at de er noget værd. Det gælder jo også andre former for falske penge, for eksempel dem, der produceres af de såkaldte falskmøntnere [4].
Det var nærmest latterligt at beskæftige sig med statsgælden, både i teorien og i praksis, da jeg begynd-te på universitetets økonomistudium. Skulle betydningsløsheden imidlertid kunne begrundes med (tænkte jeg dengang), at alle banker netop udlåner pengeanvisninger/hæveret lydende på 8-10 gange mere, end der på noget tidspunkt er indskudt i bankerne af penge, så kunne det være interessant at vide, hvilken gæld, det er værd at tage alvorligt, nu det selvsagt er så svært at se på sedlerne og kreditterne, hvilke der netop er falske. Derimod rentefordringen, der naturligt følger enhver disposition over andres værdier eller andres falske penge[5] i en periode; rentefordringen - den samlede - skal man se på med største alvor. Det er der så også god grund til, al den stund renteudgiften på statsgælden og kommu-nernes gæld udgjorde knap 70 mia. kr. i 1995, og lønmodtagernes personlige indkomstskat til sammenligning skønnedes på Finansloven 1996 at have udgjort ca. 218 mia. kr. i Danmark i 1995. D. v. s. 30% af A-indkomstskatten går til renter på statsgælden, som du ikke har stiftet.[6]
Da jeg blev undervist på Århus Universitet, var der således visse emner, man helst ikke skulle gå for dybt i; det var dårlig tone:
Gælden som nævnt
Det amerikanske pengesystem
Danmarks og Verdens historie herunder den økonomiske historie knyttende sig til den første fjerdedel af det 20. århundrede.
Tænk, jo flere penge staten bruger, desto rigere bliver vi, jo flere penge husholdningen bruger, desto fattigere bliver husholdningen. Det blev aldrig sagt, men det var konsekvensen af alt det vrøvl, der knytter sig til efterkrigstidens tekstbøger i økonomisk teori. Vi kunne gå til husholdningen og til en landsby, inden vi ræsonnerede på forholdene for landet som helhed.
Ja, fogeden kan besøge husholdningen og beslaglægge løsøre og bolig. Hvad med stater, kan svage regeringer da bare blive ved at låne?
Vi var to studenter på et forelæsningshold på 125, der undrede os synligt over den gang vrøvl. Han kom til tops i finansverdenen. Han må have lært at holde kæft i rette tid og på rette sted. Det har jeg altid haft svært ved.
Løgnen om statsgælden var bare én af en betragtelig bunke løgne, der tumlede i mit hoved i de første år på universitetet fra 1969. Jeg har lært en hel del brugbart, men også mange løgne.
Om Rusland statsgæld fik vi oplyst på danske og tyske tv-kanaler i foråret 1999 under Kosovo-krigen, at den forhindrede Rusland i at blande sig mere aktivt i krigen. Ruslands statsgæld var i 1999 cirka af samme størrelse som Danmarks.
Jeg har ikke undervist i løgnene siden hen. Efter at have skrevet to bøger i driftsøkonomi, fik jeg adgang til at undervise i sådanne fag ved handelshøjskolen.
Spørgsmålet kan stilles:
Kunne opløsningen af Danmark være foregået i 1950-erne?
Absolut ikke. Havde nogen vovet at forslå den igangsat dengang under slet skjulte undskyldninger om upersonlig humanitet[7] var vedkommende forslagsstiller utvivlsomt blevet hasteindlagt på den lukkede afdeling på "røde papirer" (d.v.s. omgående tvangsindlæggelse). For det er og var (også dengang) i strid med enhver statsræson og statsskik og helt uden diskussion i dyb modstrid med Grundlovens ånd og bogstav. I dag er det er stik modsat. Det er i øvrigt en af de væsentligste grunde til de lave grund-loven om. Hvorledes bedrager fortsætter over nye forfatningsplaner, se appendiks 1.
Mange af de øverste i Danmark har ikke kun meddelt os økonomiløgnene og deres konsekvenser. De har indrettet samfundet/samfundene herefter. Jamen, så dumme kunne de øverste da ikke være?
Nej, de virkeligt øverste er ikke dumme; jeg tænker så absolut ikke på Folketingets medlemmer…
De fleste af os troede nok på dem. Havde vi ikke gjort det, var Danmark aldrig blevet bragt i opløsning.
Ja, vore ledende kan tilmed underbudgettere hvert år på statens husholdningsbudget kaldet de offent-lige finanser og få det ufattelige opsving til at se ud..., mens gælden vokser videre, vort offentlige sygehusvæsen gradvist nedlægges og vore svageste forældre og bedsteforældre lider nød, selvom de har forudbetalt i overmål via skatterne for en blot anstændig tryghed i alderdommen(?)
Fra 1998 var det officielle opsving ganske vist ophørt; men som vi forstår de officielle forklaringer, skyldes det at danskerne ikke gider arbejde. Og sådan er der så meget. Du langsomt klogere.
Svikmøllen med den evige gældsætning, hvor stammer den fra? Hvornår startede den for alvor? I 1950-erne, 1960-erne, i 1970-erne?
Bankerot er den danske stat i alt fald gået før, under Erik Menved, der døde 1319, under Frederik III i 1660 og under Frederik VI i 1813, og gældssaneringerne var alt andet end behagelige. I dette århun-drede er det blevet mere tys, tys, når der laves statsgældssanering. Emnet kunne passende fylde en redegørelse for sig.
I dag er 2/3 af frugterne af al dansk foretagsomhed inde og vende ved de øverste. Vende er måske så meget sagt. Mere end 1/3 af de 2/3 (=2/9 eller godt 22% ) af frugterne forbruges offentligt, resten deles ud med mild hånd.
Men det er ikke nok. De øverste låner og udsteder også statsgældspapirer som ingensinde før. Og så stiger aktierne købt med kontanter eventuelt lånt mod statsobligationssikkerhed, og til sidst kunne fi-nansministeren ane et såkaldt opsving, der ikke var der rigtigt, fordi der kræves produktion og ansæt-telser. Og selvom der så var lidt, der kunne ligne opsving frem til 1998, så var det hele mest noget, der byggede på tilskud og papir, når ses bort fra Østtysklands behov for byggeri. Lønkonkurrencen forventes af Erhvervsministeriet og Ugebrevet Mandag Morgen at afstøde yderligere 100.000 danske jobs til Baltikum og Polen (2001-2003). Og fra maj 2004 får disse landes befolkninger mere fri adgang til at søge arbejde eller uddannelse i Danmark.
I sommeren 1994 kunne BBC melde, at samhandelen mellem England og det øvrige EU/EF var gået tilbage med 15% siden det famøse indre markeds vedtagelse[8]. Det blev nemlig aldrig rigtig til noget med de lovede fælles lave afgiftssatser og harmoniseret skattelovgivning, for det drejede sig primært om monopolernes eller oligopolernes[9] og de opfindsomme bureaukraters Europa. Sådanne bekymrer sig mindre om grænser og skat. De betaler næsten ingen skat i deres internationale etablissement. For eksempel holdes utallige EU-møder på Ålandsøerne (mellem Sverige og Finland), fordi øerne ikke er med i EU, og alkoholen deroppe er afgiftsfri.
Det kan da ikke bare være økonomi, det hele. Og selv om økonomi vel kun udgør nogle få procent i et frugtbart og givende liv, var økonomien et af redskaberne, som jeg fortalte ovenfor, der kunne vende op og ned på alting, fordi der bag alle forandrende handlinger skal ligger økonomiske disposi-tioner som deres forudsætning i virkelighedens verden.
I virkeligheden var det etik, måske kristendommens og dens værdier det, som det netop skortede på: Vi har glemt, hvad der er rigtigt og forkert. For at sikre at vi ikke vender eller vender tilbage til vore rødder, fjernedes grundlaget for vort daglige virke, og dermed var vor skæbne lagt i andres hænder.
I dag er sondringen imellem indenrigsgæld og udenrigsgæld ikke mere relevant, da lånetilgodeha-vender og statspapirer kan handles, byttes, konverteres frit over grænserne. Geografien og nationalite-ten for fordringshaver har ingen betydning udover ved beskatningen. Derimod spiller pengeudstedelsen og statsobligationerne sammen, selvom det foregår over valutagrænserne. Netop indenrigsgælden har J. M. Keynes' eftersnakkere overalt i toppen dyrket helt vildt i troen på hans verdslige evangelium, så det bl.a. hævdedes at kræfter på linie med tyngdekraften uden videre kunne ophæves[10].
Sondringen imellem statspapirgæld og lånegæld er derimod relevant at se på af en grund mere. Statspapirgæld er kursbehæftet og dermed i princippet en mindre sikker fordring at ligge inde med end tilfældet er med et lånetilgodehavende. Nu regner de fleste staten for solvent[11] og opfatter derfor ikke statspapirets indløsning som problemfyldt. Kronekurspolitikken har ligget fast i næsten 30 år, og det forventes at fortsætte.
Den danske stat og kommunerne skyldte pr. 31. januar 1995 ca. 830 milliarder kr. efter 2. kvartal 1996 cirka 852 mia. kr. væk på papiret[12], svarende til mere end ét års salgbar produktion i Danmark eller 160.000 kr. pr. dansker pr. 31. januar 1995. I Sverige var statsgælden dengang såmænd ca. 180.000 kr. pr. svensker. I 2002 var den danske statsgæld ikke reduceret til mindre end 800 mia i alt. Mere præcist kan den ikke angives.
Sverige fik spekulations-lussingen efter have præsenteret et underskud på ca. 100 mia. kr. i samhan-delen i 1991, efter at danskerne troede, at de i det mindste havde sagt NEJ til Europa-Unionen, den glade 2. juni 1992. Sådan et afstemningsresultat skulle de styrende ikke have i Sverige. Lussingen var en påmindelse om, hvad der kunne hænde og måske blive meget værre. Sveriges statsgæld var cirka 1½ billion Skr i 1995. Tysklands statsgæld var på 2,5 billion DM i 1995 opbygget over ganske få år og med dengang godt ½ billion DM, der skyldtes DDR-sammenbruddet eller Genforeningen. I alt svarede dette til ca. 125.000 kr. pr. tysker.
Det skal understreges, at den gæld, der her er tale om, er den borgerne ikke har stiftet på anden måde, end at de har stemt på politikere, der for at indfri vælgernes, egne eller pengemagtens politiske ønsker og ambitioner så behændigt som muligt, har lånt en mængde penge uden overhovedet at fortælle dette, og uden at nogen rigtigt kræves til ansvar, for når stort set alle "ansvarlige" er med, er der intet ansvar at placere.
End ikke Tyskland levede op til ØMU-kravene i den tredje fase (1997), det skulle vise sig at fortsætte siden hen, kun Luxembourg, der lever af EU-bureaukratiet og diskret bankvæsen ligesom Schweiz, klarede kravene. I 2002 og 2003 havde både Tyskland, Frankrig og Italien negativ vækst, og Danmark var også tæt på begyndende deflation. Det er da i grunden tragikomisk selv for en unions-tilhænger. De ledende havde noget andet effektfuldt, men lige så falsk i baghånd.
Dette er sandheden, uanset hvad der oplystes af diverse tv-aktører som Hans Bischoff eller Poul Jør-gensen på dansk TV, indtil der ikke oplystes noget andet end, hvad de retarderede dukker kan præsentere kortfattet og dikteret ukompliceret i en øresnegl, eventuel ved hjælp af et piskeris, som Bischoff benyttede sig af, når det blev for kompliceret for ham. Disse er nyttige redskaber for toppen, de vidste i alt ikke bedre. Begge de to sidstnævnte har en afbrudt økonomiuddannelse bag sig.
Fra november 2000 begyndte Irak at afregne sit oliesalg i euro og konverterede samtidig Iraks ”Olie for Mad” reservefond i FN med $10 milliarder til euros efter aftale med FN. Mellem 2001 og februar 2003 blev næsten hele Iraks olieeksport betalt i euros; cirka $30 milliarder. I den samme periode steg euro relativt i forhold til dollar med 30%. Saddam Hussein havde allerede tilbudt udvindingskoncessioner (der forblev uden virkning på grund af FN sanktionerne) til Frankrig, Kina, Rusland, Brasilien, Italien og Malaysia. Det skal vi se meget mere om i appendiks 1.
Til næste kapitel
Frænde dø,
Et véd jeg som aldrig dør,
Dommen over den døde. (citat slut)
1. Kapitel
Internationalisme
Ikke bare snak og naivt tankespind
Jeg ledte efter de manglende spor. Man kan komme til gravens rand på en løgn, men aldrig komme tilbage igen, sagde en klog franskmand. Eller er det alligevel muligt? Er opløsningen af Danmark startet på det rette tidspunkt, således at der skulle være mulighed for en redning? Den, der lyver om én ting, lyver som regel også om andre ting. Det der gemmes i sne kommer frem i tø.
Afrika kan også bidrage med ordsprog: En løgn kan fortælles på syv måder, sandheden på én. Hvor erfaringen, prægningen i dag stammer fra, skal læseren få at se.
Den første løgn
Statsgæld uden betydning
I uddannelsen til universitetsøkonom havde man forsøgt at bilde mig ind uden ordentlig forklaring, forstås, at statsgæld er af totalt underordnet betydning.
Enhver bankansat ved at bankerne udlåner (penge-) anvisninger, der i alt lyder på 8-10 gange mere end der på noget tidspunkt er indskudt af, hvad jeg vil kalde reelle værdier eller reel købekraft. Sådanne pengeanvisninger er gældsbeviser ("ihændehaverbeviser"), hvor banken erklærer, at den skylder ihændehaveren af det pågældende dokument en vis sum værdier. Eftersom der kun er dækning for en lille del af dette beløb, er bankerne naturligvis reelt insolvente, og pengeanvisningerne kan betragtes som hovedsageligt falske. Ud fra den betragtning er der naturligvis noget rigtigt i at trække på skulderen af gæld. En person der intet ejer kan udmærket udstede gældsbeviser[3]. Som privatperson risikerer man ganske vist at komme i spjældet, hvis man udsteder penge, men det er vanskeligt at gøre det samme ved Nationalbanken (som efter loven har monopol herpå), Folketinget eller Finansmini-steriet, selv om det var nok så berettiget. Og i øvrigt kan fallentens gældsbeviser sagtens bruges som betalingsmiddel folk imellem, bare de involverede tror på, at de er noget værd. Det gælder jo også andre former for falske penge, for eksempel dem, der produceres af de såkaldte falskmøntnere [4].
Det var nærmest latterligt at beskæftige sig med statsgælden, både i teorien og i praksis, da jeg begynd-te på universitetets økonomistudium. Skulle betydningsløsheden imidlertid kunne begrundes med (tænkte jeg dengang), at alle banker netop udlåner pengeanvisninger/hæveret lydende på 8-10 gange mere, end der på noget tidspunkt er indskudt i bankerne af penge, så kunne det være interessant at vide, hvilken gæld, det er værd at tage alvorligt, nu det selvsagt er så svært at se på sedlerne og kreditterne, hvilke der netop er falske. Derimod rentefordringen, der naturligt følger enhver disposition over andres værdier eller andres falske penge[5] i en periode; rentefordringen - den samlede - skal man se på med største alvor. Det er der så også god grund til, al den stund renteudgiften på statsgælden og kommu-nernes gæld udgjorde knap 70 mia. kr. i 1995, og lønmodtagernes personlige indkomstskat til sammenligning skønnedes på Finansloven 1996 at have udgjort ca. 218 mia. kr. i Danmark i 1995. D. v. s. 30% af A-indkomstskatten går til renter på statsgælden, som du ikke har stiftet.[6]
Da jeg blev undervist på Århus Universitet, var der således visse emner, man helst ikke skulle gå for dybt i; det var dårlig tone:
Gælden som nævnt
Det amerikanske pengesystem
Danmarks og Verdens historie herunder den økonomiske historie knyttende sig til den første fjerdedel af det 20. århundrede.
Tænk, jo flere penge staten bruger, desto rigere bliver vi, jo flere penge husholdningen bruger, desto fattigere bliver husholdningen. Det blev aldrig sagt, men det var konsekvensen af alt det vrøvl, der knytter sig til efterkrigstidens tekstbøger i økonomisk teori. Vi kunne gå til husholdningen og til en landsby, inden vi ræsonnerede på forholdene for landet som helhed.
Ja, fogeden kan besøge husholdningen og beslaglægge løsøre og bolig. Hvad med stater, kan svage regeringer da bare blive ved at låne?
Vi var to studenter på et forelæsningshold på 125, der undrede os synligt over den gang vrøvl. Han kom til tops i finansverdenen. Han må have lært at holde kæft i rette tid og på rette sted. Det har jeg altid haft svært ved.
Løgnen om statsgælden var bare én af en betragtelig bunke løgne, der tumlede i mit hoved i de første år på universitetet fra 1969. Jeg har lært en hel del brugbart, men også mange løgne.
Om Rusland statsgæld fik vi oplyst på danske og tyske tv-kanaler i foråret 1999 under Kosovo-krigen, at den forhindrede Rusland i at blande sig mere aktivt i krigen. Ruslands statsgæld var i 1999 cirka af samme størrelse som Danmarks.
Jeg har ikke undervist i løgnene siden hen. Efter at have skrevet to bøger i driftsøkonomi, fik jeg adgang til at undervise i sådanne fag ved handelshøjskolen.
Spørgsmålet kan stilles:
Kunne opløsningen af Danmark være foregået i 1950-erne?
Absolut ikke. Havde nogen vovet at forslå den igangsat dengang under slet skjulte undskyldninger om upersonlig humanitet[7] var vedkommende forslagsstiller utvivlsomt blevet hasteindlagt på den lukkede afdeling på "røde papirer" (d.v.s. omgående tvangsindlæggelse). For det er og var (også dengang) i strid med enhver statsræson og statsskik og helt uden diskussion i dyb modstrid med Grundlovens ånd og bogstav. I dag er det er stik modsat. Det er i øvrigt en af de væsentligste grunde til de lave grund-loven om. Hvorledes bedrager fortsætter over nye forfatningsplaner, se appendiks 1.
Mange af de øverste i Danmark har ikke kun meddelt os økonomiløgnene og deres konsekvenser. De har indrettet samfundet/samfundene herefter. Jamen, så dumme kunne de øverste da ikke være?
Nej, de virkeligt øverste er ikke dumme; jeg tænker så absolut ikke på Folketingets medlemmer…
De fleste af os troede nok på dem. Havde vi ikke gjort det, var Danmark aldrig blevet bragt i opløsning.
Ja, vore ledende kan tilmed underbudgettere hvert år på statens husholdningsbudget kaldet de offent-lige finanser og få det ufattelige opsving til at se ud..., mens gælden vokser videre, vort offentlige sygehusvæsen gradvist nedlægges og vore svageste forældre og bedsteforældre lider nød, selvom de har forudbetalt i overmål via skatterne for en blot anstændig tryghed i alderdommen(?)
Fra 1998 var det officielle opsving ganske vist ophørt; men som vi forstår de officielle forklaringer, skyldes det at danskerne ikke gider arbejde. Og sådan er der så meget. Du langsomt klogere.
Svikmøllen med den evige gældsætning, hvor stammer den fra? Hvornår startede den for alvor? I 1950-erne, 1960-erne, i 1970-erne?
Bankerot er den danske stat i alt fald gået før, under Erik Menved, der døde 1319, under Frederik III i 1660 og under Frederik VI i 1813, og gældssaneringerne var alt andet end behagelige. I dette århun-drede er det blevet mere tys, tys, når der laves statsgældssanering. Emnet kunne passende fylde en redegørelse for sig.
I dag er 2/3 af frugterne af al dansk foretagsomhed inde og vende ved de øverste. Vende er måske så meget sagt. Mere end 1/3 af de 2/3 (=2/9 eller godt 22% ) af frugterne forbruges offentligt, resten deles ud med mild hånd.
Men det er ikke nok. De øverste låner og udsteder også statsgældspapirer som ingensinde før. Og så stiger aktierne købt med kontanter eventuelt lånt mod statsobligationssikkerhed, og til sidst kunne fi-nansministeren ane et såkaldt opsving, der ikke var der rigtigt, fordi der kræves produktion og ansæt-telser. Og selvom der så var lidt, der kunne ligne opsving frem til 1998, så var det hele mest noget, der byggede på tilskud og papir, når ses bort fra Østtysklands behov for byggeri. Lønkonkurrencen forventes af Erhvervsministeriet og Ugebrevet Mandag Morgen at afstøde yderligere 100.000 danske jobs til Baltikum og Polen (2001-2003). Og fra maj 2004 får disse landes befolkninger mere fri adgang til at søge arbejde eller uddannelse i Danmark.
I sommeren 1994 kunne BBC melde, at samhandelen mellem England og det øvrige EU/EF var gået tilbage med 15% siden det famøse indre markeds vedtagelse[8]. Det blev nemlig aldrig rigtig til noget med de lovede fælles lave afgiftssatser og harmoniseret skattelovgivning, for det drejede sig primært om monopolernes eller oligopolernes[9] og de opfindsomme bureaukraters Europa. Sådanne bekymrer sig mindre om grænser og skat. De betaler næsten ingen skat i deres internationale etablissement. For eksempel holdes utallige EU-møder på Ålandsøerne (mellem Sverige og Finland), fordi øerne ikke er med i EU, og alkoholen deroppe er afgiftsfri.
Det kan da ikke bare være økonomi, det hele. Og selv om økonomi vel kun udgør nogle få procent i et frugtbart og givende liv, var økonomien et af redskaberne, som jeg fortalte ovenfor, der kunne vende op og ned på alting, fordi der bag alle forandrende handlinger skal ligger økonomiske disposi-tioner som deres forudsætning i virkelighedens verden.
I virkeligheden var det etik, måske kristendommens og dens værdier det, som det netop skortede på: Vi har glemt, hvad der er rigtigt og forkert. For at sikre at vi ikke vender eller vender tilbage til vore rødder, fjernedes grundlaget for vort daglige virke, og dermed var vor skæbne lagt i andres hænder.
I dag er sondringen imellem indenrigsgæld og udenrigsgæld ikke mere relevant, da lånetilgodeha-vender og statspapirer kan handles, byttes, konverteres frit over grænserne. Geografien og nationalite-ten for fordringshaver har ingen betydning udover ved beskatningen. Derimod spiller pengeudstedelsen og statsobligationerne sammen, selvom det foregår over valutagrænserne. Netop indenrigsgælden har J. M. Keynes' eftersnakkere overalt i toppen dyrket helt vildt i troen på hans verdslige evangelium, så det bl.a. hævdedes at kræfter på linie med tyngdekraften uden videre kunne ophæves[10].
Sondringen imellem statspapirgæld og lånegæld er derimod relevant at se på af en grund mere. Statspapirgæld er kursbehæftet og dermed i princippet en mindre sikker fordring at ligge inde med end tilfældet er med et lånetilgodehavende. Nu regner de fleste staten for solvent[11] og opfatter derfor ikke statspapirets indløsning som problemfyldt. Kronekurspolitikken har ligget fast i næsten 30 år, og det forventes at fortsætte.
Den danske stat og kommunerne skyldte pr. 31. januar 1995 ca. 830 milliarder kr. efter 2. kvartal 1996 cirka 852 mia. kr. væk på papiret[12], svarende til mere end ét års salgbar produktion i Danmark eller 160.000 kr. pr. dansker pr. 31. januar 1995. I Sverige var statsgælden dengang såmænd ca. 180.000 kr. pr. svensker. I 2002 var den danske statsgæld ikke reduceret til mindre end 800 mia i alt. Mere præcist kan den ikke angives.
Sverige fik spekulations-lussingen efter have præsenteret et underskud på ca. 100 mia. kr. i samhan-delen i 1991, efter at danskerne troede, at de i det mindste havde sagt NEJ til Europa-Unionen, den glade 2. juni 1992. Sådan et afstemningsresultat skulle de styrende ikke have i Sverige. Lussingen var en påmindelse om, hvad der kunne hænde og måske blive meget værre. Sveriges statsgæld var cirka 1½ billion Skr i 1995. Tysklands statsgæld var på 2,5 billion DM i 1995 opbygget over ganske få år og med dengang godt ½ billion DM, der skyldtes DDR-sammenbruddet eller Genforeningen. I alt svarede dette til ca. 125.000 kr. pr. tysker.
Det skal understreges, at den gæld, der her er tale om, er den borgerne ikke har stiftet på anden måde, end at de har stemt på politikere, der for at indfri vælgernes, egne eller pengemagtens politiske ønsker og ambitioner så behændigt som muligt, har lånt en mængde penge uden overhovedet at fortælle dette, og uden at nogen rigtigt kræves til ansvar, for når stort set alle "ansvarlige" er med, er der intet ansvar at placere.
End ikke Tyskland levede op til ØMU-kravene i den tredje fase (1997), det skulle vise sig at fortsætte siden hen, kun Luxembourg, der lever af EU-bureaukratiet og diskret bankvæsen ligesom Schweiz, klarede kravene. I 2002 og 2003 havde både Tyskland, Frankrig og Italien negativ vækst, og Danmark var også tæt på begyndende deflation. Det er da i grunden tragikomisk selv for en unions-tilhænger. De ledende havde noget andet effektfuldt, men lige så falsk i baghånd.
Dette er sandheden, uanset hvad der oplystes af diverse tv-aktører som Hans Bischoff eller Poul Jør-gensen på dansk TV, indtil der ikke oplystes noget andet end, hvad de retarderede dukker kan præsentere kortfattet og dikteret ukompliceret i en øresnegl, eventuel ved hjælp af et piskeris, som Bischoff benyttede sig af, når det blev for kompliceret for ham. Disse er nyttige redskaber for toppen, de vidste i alt ikke bedre. Begge de to sidstnævnte har en afbrudt økonomiuddannelse bag sig.
Fra november 2000 begyndte Irak at afregne sit oliesalg i euro og konverterede samtidig Iraks ”Olie for Mad” reservefond i FN med $10 milliarder til euros efter aftale med FN. Mellem 2001 og februar 2003 blev næsten hele Iraks olieeksport betalt i euros; cirka $30 milliarder. I den samme periode steg euro relativt i forhold til dollar med 30%. Saddam Hussein havde allerede tilbudt udvindingskoncessioner (der forblev uden virkning på grund af FN sanktionerne) til Frankrig, Kina, Rusland, Brasilien, Italien og Malaysia. Det skal vi se meget mere om i appendiks 1.
Til næste kapitel
[1] Balterne forstår måske bedre, for de har prøvet at miste deres land til totalitære regimer, uden nogen magtede at gøre det mindste. De blev annekteret af Sovjetunionen i 1919. De stillede sig nok et par spørgsmål i 1997 og 1998, hvor en ny Europastat begyndte at tage konkret form med obli-gatorisk fælles møntenhed på tegnebrættet, også for offentligheden.
[2] Enhver der har læst kriminalhistorier ved at en detektiv begynder med at spørge om/lede efter tre ting: Hvem har motiv til - eller økonomisk gevinst eller anden gavn af - forbrydelsen? Hvem har midler til at gennemføre den? Og hvem har haft mulighed for at udføre forbrydelsen?
[3] En søfarende telegrafist fortalte mig, at han havde uoverstigelige problemer med at veksle en dansk tusindkroneseddel i Singapore. Derimod kunne han låne nærmest, hvad han ville af deres penge på et blåt Mærsk-kort, som han havde siddende synligt i skjortelommen .
[4] Dette er absolut ingen opfordring til at omgå loven.
[5] Således må det i konsekvens af de herskende forhold udtrykkes.
[6] Danmarks Nationalbank og Finansministeriet er uenige om statsgældsopgørelses-metoden fra 1996-udgaven af "Statens låntagning og gæld.” Denne udgivelse kan rekvireres gratis tilsendt hvert år i februar fra Danmarks Nationalbank på tlf. 33 14 98 24 eller på governmentdebt@nationalbanken.dk
[7] Når denne upersonlige humanitet finansieres af staten eller af skattefinansierede overnationale orga-ner og den oppiskes via elektroniske, stats- og ideologistyrede medier og presse til udstillings-huma-nitet, bliver resultatet afstumpet hykleri.
[8] EF/EU og især Det såkaldte Indre Marked skulle øge handelen i Europa.
[9] Én eller nogle få store for hvert varemarked.
[10] John Maynard Keynes matematiske modeller fejler ikke noget. Det er deres praktiske anvendelse på jordiske forhold, som umiddelbart anfægtes.
[11] Betyder at aktivernes sum overstiger passivernes sum.
[12] Herefter er den officielle danske statsgældsopgørelse ikke mere anvendelig.
"if your heart is filled use your brain"
posted by Joern @ 14:49
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home