Politisk ukorrekt information om Danmark

Officielle oplysninger om Danmark er politisk korrekte. Det vil sige de er kun sande, når vi ser dem gennem de politisk korrekte briller. Sandhed mener vi bl.a. er det modsatte af løgn. Derfor er vi politisk ukorrekte.

tirsdag, april 25, 2006

DET STORE SKAKBRÆT

Information om Danmark

Zbigniew Brzezinski og CFR lagde planer i 1997-bog

DET STORE SKAKBRÆT
– Den amerikanske overlegenhed og dens geostrategiske Bud, Zbigniew Brzezinski, Basic Books, 1997.

De allerførste ord i bogen: ”Lige siden kontinenterne begyndte at interagere politisk for vel 500 år siden, har Eurasien været verdensmagtens center”. Eurasien er alt land øst for Tyskland og Polen; det strækker sig hele vejen gennem Rusland og Kina til Stillehavet. Det omfatter Mellemøsten og det meste af det indiske subkontinent. Nøglen til kontrol over Eurasien, siger Brzezinski, er kontrollen over de centralasiatiske republikker. Og nøglen til kontrol over de centralasiatiske republikker er Uzbekistan.”

Brzezinskis baggrund og poster:

1953-PhD fra Harvard University.
Rådgiver, Centret for Strategiske og Internationale Studier.
Professor in Amerikansk Udenrigspolitik, John Hopkins University.
National Sikkerhedsrådgiver for Præsident Jimmy Carter (1977-81).
Bestyrer og grundlægger af Den Trilaterale Kommission.
International rådgiver for adskillige store USA/globale – selskaber.
Knyttet til Henry Kissinger.
Under Ronald Reagan – medlem af NSC-Forsvarets Department Commission on Integrated Long-Term Strategy.
1988- Co-formand for Bush National Security Advisory Task force.

Brzezinski er også tidligere deltager og repræsentant for adskillige konferencer i Bilderberg Gruppen – en ikke-partibundet kreds af de rigeste og mest magtfulde familier og selskaber på jorden.

THE GRAND CHESSBOARD (Det Store Skakbræt)
Brzezinski slår tonen an i sin strategy-gennemgang ved at beskrive Rusland og Kina som de to mest betydningsfulde – næsten supermagter – hvis interesser kunne true USA i Centralasien. Af de to, opfatter Brzezinski Rusland som den mest seriøse trussel. Begge nationer afgrænser Centralasien. I en mere under-ordnet sammenhæng beskriver han Ukraine, Azerbaijan, Iran og Kazakhstan, der skal styres af USA som buffere og kontravægte mod og til russiske og kinesiske træk for at kontrollere olie, gas og mineraler fra de centralasiatiske republikker, Turkmenistan, Uzbekistan, Tajikistan og Kirgisistan.

Han noterer også helt klart (s. 53) at enhver nation, som måtte blive dominerende i Centralasien ville direkte true den igangværende USA-kontrol med olieres-sourcerne i Den Persiske Golf. Ved at læse bogen bliver det klart, hvorfor USA havde et motiv til overtage for $300 milliarder russiske aktiver i 1990-erne, destabilisere den russiske valuta (1998) og at sikre sig et svækket Rusland ville blive nødt til at vende blikket mod vest, mod Europa for at overleve økonomisk og politisk, i stedet for at se mod syd til Centralasien. Et afhængigt Rusland ville mangle militær, økonomisk og politisk indflydelse til at trænge frem og påvirke i regionen og den svækkelse af Rusland kan forklare, hvorfor Ruslands præsident Putin har været en villig allieret med USA-bestræbelserne indtil data.

Nogle udvalgte citater fra ”THE GRAND CHESSBOARD” sat ind i sammenhæng med de faktiske begivenheder afdækker en mørkere dagsorden bag de militære operationer, der var planlagt længe før den 11. september 2001.

Kunne man opfatte 11. september 2001 som startskuddet ligesom Pearl Harbor var startskuddet for USA-indgangen til Den Anden Verdenskrig?
”… De sidste ti år af det tyvende århundrede har vidnet om teknologisk skift i verdensspørgsmålene. For første gang nogensinde, er en ikke-Eurasisk magt dukket op, ikke blot som en nøglefigur i de Eurasiske magtrelationer, men også som en altoverskyggende verdensmagt. Tilintetgørelsen og sammenbruddet af Sovjetunionen var det sidste skridt, der virkede som en løftestang for Vestmagten, De Forenede Stater, som den eneste og afgjort den første sande verdensmagt… (s.xiii)
”…Men i mellemtiden er det bydende afgørende at ingen Eurasisk udfordrer dukker op og er i stand til at dominere Eurasien og dermed også udfordre USA. Formuleringen af en sammenhængende og integreret Eurasien-geostrategi er derfor sigtet med denne bog… (s. xiv)
”…Holdningen hos den amerikanske offentlighed til denne udadrettede amerikanske magtudøvelse har været meget ambivalent. Offentligheden støttede Amerikas engagement i Den Anden Verdenskrig overvejende på grund af chokeffekten af det japanske angreb på Pearl Harbor (ss 24-5)
“For Amerika er den højeste geopolitiske gevinst Eurasien… Nu er en ikke-Eurasisk magt overlegen i Eurasien – og Amerikas verdensførsteplads er direkte afhængig af hvor længe og hvor effektivt dets overlegenhed kan fastholdes (s. 30)
”Amerika’s tilbagetog fra verdensscenen eller en succesfuld rivals pludselige opdukken ville medføre massiv international ustabilitet. Det ville omgående fremkalde anarki. (s. 30)
”I denne sammenhæng er det kritisk, hvorledes Amerika styrer Eurasien. Eurasien er klodens største kontinent og den geopolitiske akse. En magt som dominerede Eurasien ville kontrollere to af verdens tre mest avancerede og økonomisk produktive regioner. Blot et blik på verdenskortet ville med kontrol over Eurasien føre til forslag om Afrikas underordning som en næsten automatisk nødvendighed …Omkring 75 procent af verdens befolkning bor i Eurasien, og det meste af verdens fysiske velstand er der også, både i virksomheder og i jorden. Eurasien tilregnes 60 procent af verdens bruttonationalprodukt og omkring ¾ af verdens kendte energikilder.(s. 31)
“Det er også en kendsgerning at Amerika er for demokratisk derhjemme til at være diktatorisk i udlandet. Dette begrænser brugen af Amerikas magt, specielt dets kapacitet af militærtrusler Aldrig tidligere har et populist-demokrati opnået international overlegenhed. Men jagten på magt er ikke et mål der nødvendigvis forudsætter voldsom popularitet, undtagen ved pludselige trusler eller udfordringer til offentlighedens følelse af hjemlig velvære. Den økonomiske selvfornægtelse (forsvarsudgifterne) og de menneskelige ofre (sårede, selv blandt professionelle soldater) forudsat i bestræbelser er ikke beslægtet med de demokratiske instinkter. Demokrati er faktisk skadeligt for imperium-mobilisering. (s. 35)
“To basis-skridt fordres: først, at identificere de geostrategiske mest dynamiske stater med magt i Eurasien, magt til at udføre et potentielt vigtigt skift i den internationale magtfordeling og tyde de centrale mål for deres respektive politiske eliter og de sandsynlige konsekvenser af at søge disse mål virkeliggjort;…for det andet formulere, overføre, tilvende og/eller kontrollere specifikke USA-politikker i de respektive stater… (s. 40)
“…I en terminologi som fører sporet tilbage til de mere brutale tidsaldre i de gamle imperier, de tre store imperativer for et imperiums geostrategi er at undgå aftalt spil og fastholde sikkerheds-afhængighed blandt vassallerne, holde skatteopkrævningen smidig og beskytte og holde barbarerne adskilte. (s. 40)
”For fremtiden må USA beslutte hvordan man tager sig af regionale koalitioner, der søger at skubbe Amerika ud af Eurasien, og derved truer Amerikas status som globalmagt. (s. 55)
”Uzbekistan, nationalt den mest vitale og mest folkerige af de central asiatiske stater, repræsenterer den store hindring for ethvert forsøg på fornyet russisk kontrol over regionen. Dets uafhængighed er kritisk for overlevelsen af andre centrale asiatiske stater, og det er det mindst sårbare over for russisk pres. (s. 121)
“Verdens energiforbrug stiger nødvendigvis voldsomt i de næste 20 til 30 år. Estimater fra U.S. Department of Energy forudberegner at verdensefterspørgslen vil stige med mere end 50 procent mellem 1993 og 2015, med den mest betydelige stigning i forbruget i Fjernøsten. Asiens økonomiske udviklingen, der er momentet, som allerede genererer et massivt pres på udnyttelsen og eftersøgningen efter nye forekomster af energireserver, og den centralasiatiske region og Det Kaspiske Basin er kendt som hjemsted for reserver af naturgas og olie, som forkrøbler Kuwaits, Mexico Golfens eller Nordsøens. (s.125)
”Uzbekistan er faktisk primære kandidat for regionalt lederskab i Centralasien. (s.130)
”Når olierørledninger er blevet udviklet i området, vil Turkmenistans i sandhed uhyre naturgasressourcer spå en fremgangsrig fremtid for landets befolkning. (s. 132)
“Turkmenistan …har aktivt udviklet en ny olierørledning gennem Afghanistan og Pakistan til det Arabiske Hav… (s. 145)
“Det følger at Amerikas primære interesse er at hjælpe med at sikre at ingen enkelt magt kommer til at kontrollere dette geopolitiske rum og at de globale samfund har uhindret finansiel og økonomisk adgang til det. (s. 148)
"Kinas voksende økonomiske tilstedeværelse i regionen og dets politiske interesser i områdets uafhængighed er også fuldstændig i overensstemmelse med Amerikas interesser. (s. 149)
Hvilket også bekræftes, når vi ser fra andre vinkler i :
http://www.lilliput-information.com/revalu.html
citater fortsat:
“Amerika er nu den eneste globale supermagt, og Eurasien er klodens centrale arena. Således, at hvad der sker med fordelingen af magt på Eurasiske kontinent vil blive af bestemmende vigtighed for Amerika’s globale førerskab og for Amerikas historiske arv. (s. 194)
”Uden opretholdt og direkte amerikansk indblanding ville den globale uordens[1] kræfter inden længe komme til at dominere verdensscenen. Og muligheden af en sådan fragmentering er indbygget i de geopolitiske spændinger, ikke alene i Eurasien i dag, men i verden mere generelt. (s. 194)
”Med advarselssignaler i horizonten tværs over Europa og Asien, må enhver succesfuld amerikansk politik focusere på Eurasien som helhed og være ført efter et geostrategisk design. (s. 197)
“Det betyder der må satses på manøvrer og manipulation for at forhindre fremkomsten af en fjendtlig koalition som eventuelt kunne søge at udfordre Amerikas overlegenhed. (s. 198)
“Den mest nærliggende opgave er at sikre at ingen stat eller kombination af stater vinder kapacitet nok til at fordrive USA fra Eurasien eller bare mindske betydningen af dets afgørende voldgifts-dommer-rolle. (s. 198)
“På langt sigt må globalpolitikken nødvendigvis blive stadig mere beslægtet med en overherredømme-magt lagt i hænderne på en enkelt stat. Således er Amerika ikke kun den første, også den eneste, sande globale supermagt, men det kan sandsynligvis blive den allersidste. (s.209)
”Desuden, efterhånden som Amerika bliver et mere og mere multikulturelt samfund, vil det måske finde det vanskeligt at nå til enighed om udenrigspo-litiske emner, undtaget under omstændigheder af sande, massive og vidtspredt opfattede trusler udefra.”

IoD:
Det er en selvsikker betragter/designer der her er i og på spil. Umiddelbart kan vi måske nære et ønske om at kunne vælge mellem et kalifat eller andet såkaldt velvilligt verdensherredømme med mere tilbøjelighed til reformer og formuleret af den stærkeste af vore nuværende allierede. Men i grunden er det intet valg, og det har der ikke været i andet nogle ganske få tilfælde, hvor vi er blevet spurgt. Nu har vi også set før, at tingene ikke altid går som præsten præker.

Dygtig officiel spåmand 27 år før:

I 1984-udgivelsen: Trilateral Commission Task Force Report, nr. 28: "Democracy must work"(= "Demokratiet skal kunne fungere") skrives side 72 i konklusionsafsnittet:
"I bekneb for et godgørende/velvilligt verdensdiktatur med tilbøjelighed til reformer, er vi nødt til at arbejde inden for grænserne af et ineffektivt, internationalt system under opvækst, med alle dets lidelser, kriser og irrationalitet, som netop ungdommeligheden dikterer".

Samtidig kan man på side 84 læse den præcise (i kort form) opskrift på den økonomiske/arbejdsmarkedspolitiske krisepolitik, som den fra midten af 1980-erne føres overalt i Europa uanset regeringernes skiftende farve. Det var også herfra skiftende danske, udenrigsministre og økonomiministre i 1980-erne og 1990-erne fik og får de "vises sten" ved hyppige konsultationer i bl.a. OECD. Det kan nævnes at tidligere kommissionsformand i EF/EU nu Bilderberger Jacques Delors hilser den danske orlovscamouflage velkommen i EU. Dette fremgår af EUROPA nr. 9 1996 fra EU-Kommisssionen.

Lidt nyttig historie fra dygtig spåmand:

Zbigniew Brzezinski lagde i bogen fra 1970, "Between Two Ages" (= "Mellem To Tidsaldre"), stor vægt på sit og Robert Baileys syn på den europæiske tidsånds skiften. "Vi skal (min kursiv) fra i dag (1970) gennemleve en tidsfase med følgende kendetegn: 1. Perioden uden fremskridt. 2. Den sociale udvikling kører i ring. 3. Vestens civilisation er inde i en periode uden integration (uden samling), og civilisationen aftager. 4. Mennesket er irrationelt eller ikke-rationelt. 5. Samfundet er sammensat af masser, som er ikke-rationelle, og da de er let påvirkelige, vil menneskeheden reduceres til middelmådigheder. 6. Videnskabelig sandhed og viden kan være skadelig for samfundet. 7. Myter og overtro kan være velgørende. 8. Et samfund er altid sammensat af interesser i konflikt. 9. Samfundet styres af eliten. 10. Demokrati og humanitære, sociale værdier er desværre misforståelser, der resulterer i de uuddannede massers regimente. Og han anfører tillige, at menneskeheden skal gennemleve følgende faser i det lange historiske perspektiv: Fasen med (en eller anden) religiøs afklaring, den socialistiske fase, så nationalstaternes tidsalder og endelig "Én-Verdens-Samfundet ", som kronen og afslutningen på værket.


[1] Her kan vi gætte på magtesløse statsgældsatte stater over alt i verden, på et arabisk kalifat, vel ikke på alt for mange ideologier, men måske andet. Til den der hævder at USA må være på bankerottens rand inden herredømmet er på plads er der kun at svare: USA er mange ting. I øjeblikket finansieres statsgældsforøgelsen ved at Kina køber US-obligationer, således sikrer de to lande hinanden gensidigt, og desuden har tilgodehaverbankerne fortrinsvis til huse med deres facader i USA. Om de flytter til Uzbekistan vil vise sig.


"if your heart is filled use your brain"

0 Comments:

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home