Politisk ukorrekt information om Danmark

Officielle oplysninger om Danmark er politisk korrekte. Det vil sige de er kun sande, når vi ser dem gennem de politisk korrekte briller. Sandhed mener vi bl.a. er det modsatte af løgn. Derfor er vi politisk ukorrekte.

lørdag, januar 24, 2009

Den Amerikanske (U)afhængighedskrig og USA's begyndelse



Finanserne bag Den Amerikanske


(U)afhaengighedkrig


Vi er lidt inspireret at den fantastiske seriefilm 'John Adams' om Den Amerikanske Frihedshedskrig og nationens spæde begyndelse. Filmen er blevet rost til skyerne i hjemlandet.

Realpolitik og finanspolitik er sjældent sammenfaldende, når man søger et højere mål bag en stats dispositioner. Det gjaldt i Danmark under og efter Den Første Verdenskrig. Det gjaldt også USA, da den ny stat dannedes efter den såkaldte Amerikanske Frihedskrig. Og noget tilsvarende vil vi se, hvis Euroen indføres i Danmark, og som det ligeledes indtraf ved Euroens indførelse i 12 lande i EU i 1998.



WALL STREET



Manhattan anvendes i det følgende som samlebetegnelse for det finansielle centrum omkring Wall Street i New York, hvor Børsen og de multinationale koncerner og bankimperier i rigt mål er repræsenteret. Wall Streets historie er lang. Her lidt om starten.


Jamen, det er da ikke om Danmark. Er du sikker på det?

Oprindelig var der blot 13 kolonier i Amerika. De kaldtes NewEngland og var Englands erobringer/besiddelser. Her brugte de deres egne penge. Der var mange forskellige; de kaldtes "colonial script" og alt fungerede tilfredsstillende. Ved at kolonisterne selv lavede deres penge, kunne de nemt kontrollere købekraften. Dette var de engelske bankfolk utilfredse med, fordi disse ligesom de gjorde i England, ville styre pengeudstedelsen. De indførte så deres pengesystem og mindskede pengemængden til cirka det halve. Nu blev koloniernes lykkelige tilværelse totalt forandret. Nu blev der arbejdsløshed og fattigdom.


Vreden vendtes mod englænderne og førte til Frihedskrigen med efterfølgende Uafhængighedserklæringen. To af anførerne bag denne revolutionære krig var finanseksperterne Robert Morris og Alexander Hamilton, som blev finansminister under George Washington. Det var en dårlig ide at søge krigen med England finansieret ved skatteopkrævninger, mente de (specielt Hamilton), fordi skatter altid generer folk. Derfor lod de seddelpressen køre i stedet, for krigen skulle de have. De trykte i stedet statsobligationer og andre gældsbeviser af ihændehavertypen, som de solgte til de almindelige, flittige borgere, der købte for deres surt tjente penge via dels den federale regering, dels enkeltstaterne og kommunerne.


Den franske deltagelse i samme krig blev også finansieret (med Necker som rådgiver) med lån (1,2 mia. Frcs). Necker var en stor finansmand, ingen statsmand. Da krigen var ovre, stak de også sådanne obligationer (i enorme mængder) sammen med lidt aflønning ud til de hjemvendte soldater. Papirernes værdi afhang af, om staten blev solvent og kunne/ville indløse dem og i givet fald til hvilken kurs. Der gik lang tid uden noget skete, og de fleste regnede derfor papirerne for værdiløse.


Med Hamilton som finansminister blev der udsigt til, at situationen kunne udnyttes af nogle få. Enkeltstaterne lavede papirpenge for 210 mill. 1) og Unionen for 360 mill. dollars under Uafhængighedskrigen. Så måtte papirdollaren selvfølgelig falde. I 1779 skulle der 38 papirdollars til at købe én sølvdollar, året efter 100 og 1781 nogle gange 1000 papirdollars for at købe en sølvdollar. De blev derefter indkaldte, og for hver 100 dollars fik man 5 dollars i rentebærende certifikater; der kom ikke så meget ind, for folk brugte de værdiløse penge som tapet og etiketter (så havde de da den værdi). Første gang glippede vedtagelsen, som var længe ventet af nogle få; men i 1790 vendte Ambassadør Thomas Jefferson hjem fra Frankrig som ambassadør for magthaverne i Amerika, lad os hellere sige, egentlig magthaverne i England. Han havde bl.a. bistået de revolutionære med sin indsats ved Den Franske Revolution.


Med ham gik det som planlagt. Da kunne gennemføres en lov om, at statspapirerne skulle indløses - her 14 år efter Uafhængighedserklæringen af 1776. Lovgiverne hørte på lovforslagets forelæggelse i dybeste overraskelse - men ikke spekulanterne, der havde planlagt det fra starten. Papirerne skulle indløses til pålydende og enkeltestaternes gæld skulle federalregeringen samtidig dække ind. Nu skyndte spekulanterne sig rundt og købte op i al stilfærdighed, hvad der var af papirer rundt omkring i skufferne hos almindelige mennesker, der ikke kendte lovgivningen. Hamilton skrev til George Washington: at han "for længe siden havde lært, at den offentlige mening var uden værdi". Pengene til indløsningen kom fra salg af nye statsobligationer til de samme borgere her henved 25 år (en generation) efter krigen.


På denne måde kom borgerne til at betale krigen og betale for at blive mere styrede fremover. Det var Wadsworth, Kongresmedlem i Connecticut, der sendte skibene til Sydstaterne for at opkøbe alt det papir, de kunne få fat i. Rygterne om alle disse forkastelige manøvrer bag kulisserne blev efterhånden så pågående, at New Yorker bladet Daily Advertiser endog opstillede en beregning over, hvad de forskellige ville tjene, når loven gik igennem.


Efter denne ville Robert Morris stikke $18 mill. lommen (i årene 1790-1792), Jeremiah Wadsworth 9 mill. og Guvernør Clinton 5 mill. Fisher Ames og Christopher Gore var også med i syndikatet. Begejstringen var som man vil forstå på kogepunktet i Wall Streets kaffehuse, hvor spekulanterne havde deres hovedkvarter. Det der manglede var blot at få begrænset adgangen til den omsiggribende aktivitet i Wall Street. For megen offentlighed og for stor offentlig deltagelse kunne skade forretningerne og gøre dem for usikre for de deltagende.


Dette sidste klaredes først rigtigt efter Borgerkrigen i 1861-1865.


Sonia

1) Millioner i 1700-taller svarer til henved milliarder i dag. Det kan oplyses, at Napoleonskrigene, der sluttede 1815 kostede England £638 mill.

"if your heart is filled use your brain"

0 Comments:

Send en kommentar

Links to this post:

Opret et link

<< Home